AmagersHistorie_II

13 Paa samme Maade deltes Indtægten for Gavntræ — »Vaggen- skode og Klapholdt« — som var bjerget af »Dragø Folk« og vurderedes til 13 Sletdlr. Næste Aar finde vi ført til Indtægt i Lensregnskabet, som Kronens Part, 24 Sletdlr. for bjerget Rug. Lensmanden og Fogden fik vistnok hver 10 % , hen­ holdsvis af Kronens og Bjergernes Indtægter. Allerede 1658 udgjorde Dragørs Beboere et Slags B jerge- lav. Det ses nemlig, at »Menigheden« her da erholdt Kongens Tilladelse til at beholde (uden offentligt Bortsalg) 18 Tdr. Rug, som var bjerget fra en hollandsk Kreyer, medens Slots­ kommandanten havde modtaget Kronens Part1). Men en langt betydeligere Indtægt har Beboerne paa Dragør sikkert ogsaa den Gang havt af det saakaldte »Sjou«, som bestod i at yde Hjælp til de Skibe, der løb paa Grund, for at de kunde komme flot uden Losning, samt Opsøgning af Ankre og Vrag. Kreaturholdet indskrænkede sig i Begyndelsen til lidt Svinehold. Med Undtagelse af den Jord, som Bondegaardene havde, hørte der kun ubetydelig Jord til Byen. De faa Vogn- mænd og andre, som havde nogle Heste og Kør, Faar og Gæs, maatte leje Græsning til disse hos Hollænderne. Svinene tøjrede man saa at sige udenfor sin Dør. løvrigt sendtes en Del af Svinene og Grisene paa Olden i Kronens Skove i Nord­ sjælland, hvorfor betaltes 8 Skiil. pr. Svin, 4 Skill. pr. Gris. 1630 se vi, at 7 Dragører betalte Oldenpenge til Kronen; 1645 betalte 11 Beboere for 31 Svin og 8 Grise; 1653: 13 Beboere for 14 Svin og 55 Grise. Hvorvidt Havnen stammer fra en ældre Tid end 1600, finde vi ingen som helst Oplysning om. Det ses kun, at der i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede fandtes en Havn, som Hollænderne benyttede til deres Skuder, hvormed de over­ førte Kreaturer til Saltholmen, udførte Heste o. s. v. 1658 nævnes Dragør Havn i Lensregnskaberne. Tolderen opkræ- vede baade Told og Havnepenge, saa Kronen maa have paa­ taget sig dens Vedligeholdelse; iøvrigt er det uklart, om

x) Sæl. Tegn. 34. 73 1.