AmagersHistorie_II

26 Det lader sig med temmelig stor Sikkerhed formode, at det er denne Indskrænkning af Hollændernes Rettigheder paa Salt­ holmen, der har bevirket, at en Overføring til Bøtø har fundet Sted af de Beboere, som var utilfredse med Opholdet her. Vi se nemlig, at n Mænd 1552 fik Livsbrev paa »Bøtten« ved Falster. De Privilegier, som de fik, lignede i flere Maader Hol­ lændernes paa Amager. De skulde dele Jorden imellem sig og saafremt nogen af dem uddøde uden at efterlade sig Arvinger, skulde Jorden falde tilbage til Kronen. De skulde yde en aar- lig Afgift paa 70 Jochimsdaler og forsyne Hoffet med saa mange Rødder og Løg, som det havde Brug for til Udspis- ning, naar det kom til Falster1). Det omtales ogsaa, at de ind­ rettede sig paa lollandsk Vis i deres Drift og Levemaade. De omdigede deres Marker for at beskytte dem mod Søen. Se­ nere forplantede de sig til H a sse løen , som endnu minder fuldkomment om Amager, baade hvad Folkets Klædedragt og Navne angaar, medens der paa Bøtø ikke haves mange Erindringer om deres Liv og Færden. Efter Kongebrevet af 154.1 havde Hollænderne paa Amager egentlig tabt deres Ret til Andel i Saltholmen , naar de Hol­ lændere, som boede derovre, flyttede derfra. Og da disse nu var bortflyttede, maatte de danske Bønder betragte sig som Eneherskere over Brugen af Øen. Hollænderbyen skyndte sig derfor med at faa sine Rettigheder stadfæstede og rettede derhen, at de ogsaa gjaldt Saltholmsretten. Dog maatte de som en ny Forpligtelse gaa ind paa, at være Lensmanden paa Kjø- benhavn hørige og lydige paa Kronens Vegne, naar de blev tilsagte. Dermed sigtes aabenbart til de saakaldte Fadeburs­ rejser, som Hollænderne maatte udføre, naar Hoffet flyttede. De maatte da bruge Saltholmen, »som andre vore Undersaatter paa Amager«, imod at udgive deres Part af den aarlige A f­ gift, der skulde svares deraf2). Hollænder-Kommunen trivedes saa vel og Beboerne tog saa stærkt til, at deres Magleby snart blev dem for lille. Det Jord-

*) Kane. Brevb. 1 5 5 1 — 55. 168. 2) Bilag XV III.