AmagersHistorie_II

4 0 L ad e g a a rd sb ru g en udførtes sikkert ved offentligt Pligtar­ bejde, medens Græsningen gik ind under Fællesskabet. De Produkter, som indvandtes, leveredes for en stor Del til Hoffet, saaledes baade Foder, Kalve, Smør, Ost osv. Vi se at Hoffet efter Svenskekrigen var kommet tilbage med Betalingen, saa det endnu 1667 skyldte Hollænderne for leverede Varer 2572 Rdlr. 8 Skili., endskønt Afgiften til Kronen af Ladegaarden (200 Speciedir. aarlig) i 8 Aar var bleven indeholdt som Afdrag paa Gælden1). En Del af disse Varer var vel nok leverede ogsaa af selve Byens Produktion. Byens Kasse har da overtaget Fordringen og afregnet med de enkelte Interessenter. Møllen, der ejedes og bortforpagtedes af Kommunen, skal have existeret fra 1624, da hollandske Vejrmøller her kom i Brug. Den var saaledes ogsaa en kommunal Indtægtskilde, ligesom iøvrigt Kirken og Kirkegaarden, der havde en særlig Værge, bragte Byen Indtægter. I det Hele taget forstod Hol­ lænderne at udnytte alle Chancer til Kommunens økonomiske Fordel. Byens Kasse var selvfølgelig en vigtig Faktor i en saa vel­ havende og driftig Kommune. Den forestodes af Schouten, som forvaltede Kommunens Midler, maaske i Forening med Skriveren, ja den var paa en Maade Beboernes Bank. Den administrerede ikke alene de Penge, der indkom ved de mange offentlige Indtægter, som Kommunen havde, men ogsaa de Formuer, som en Del af Befolkningen var i Besiddelse af, samt de saakaldte Børnepenge eller Umyndiges Midler. Kommunen ydede Laan til mange af Beboerne i de danske Byer mod Pant i deres Jord og nød heraf betydelige Renteindtægter, ikke at tale om, at den derved kom i Besiddelse af megen Jord i disse Byer, idet Laanene ikke kunde indfries, saa man maatte tage Pantet. Kassen betalte endvidere alle Kommunens Skatter og Afgifter, Drift og Vedligehold af dens offentlige Midler og Indtægter, saa den behøvede ikke at udskrive Skatter; undertiden kunde der endda blive Penge tilovers til Deling

!) Bilag BV .