AmagersHistorie_II

49 Indpas i deres Privilegier, men holde sig deres vedtagne Skik og Brug efterrettelig. Og til den Ende beholder Schouten den Frihed, at han med Amtmandens Approbation ordinerer sig en Underfoged paa Dragør, som kan bestille baade hvad til vor Tjeneste i Hast kan blive fornøden og til at varetage Hollænderbyens egne Forretninger1). At Schouten til Foged paa Dragør valgte en af Hollæn­ dernes haandgangne Mænd, siger sig selv. Vi se ogsaa, at de hollandske Gaardmænd skiftevis indtog Fogedstillingen ind­ til omkring 1700, medens »de fire Mænd«, der valgtes af Byen som dens Tillidsmænd, maatte bøje sig for de gamle Vedtægter og de kongelige Resolutioner. Men Forholdet mellem Byerne blev derved ikke bedre. Endelig efter Aaret 1700 indtræder for Dragør — med Tol­ deren Jan Holst som Foged — en mere selvstændig Kom­ munalordning og en lokal Bestyrelse for Byens »Doenter« paa Grundlag af tildels nye Overenskomster og Vedtægter med Hollænderne. En »Contracht om Hafnen« af 1699 °S en Ved­ tægt af 1702, der findes nævnt i Dragørs ældste Regnskabs­ bog, har ikke været til at finde. Den gamle Vedtægt, der genoprettedes 1663, blev dog 1726 efter Amtmandens Ind­ stilling konfirmeret af Kongen. Men samtidig blev der mellem Kommunerne indgaaet »et Fo rlig« om de gamle Strids­ punkter, navnlig Punkt 10 i den gamle Vedtægt »om Skat­ ternes Betaling«, og iøvrigt af følgende Indhold: 1) Dragørerne indvilligede i, foruden den almindelige »Ex- traskat« til Kongen, at svare en saakaldt K v a r t a ls sk a t (14 Skilling Skatten) paa 3 | 8 fe aarlig i 4 Terminer af hvert Hus, som en »Hjelpeskat« til de forøgede Hartkornskatter. 2) Dragørs Aalefiskere maatte ikke sætte deres Fiskeruser »her under Landet« længere end 50 Favne Norden til Vier­ diget bag Lunden. 3) Dragørerne forpligtede sig til at efterleve Menighedens Kongebreve, medens de til Gengæld skulde holdes fri for For­

l) Bilag LXXI.

Amagers Historie.

4