AmagersHistorie_II

6 o og Eftergivelse, ja endogsaa Hjælp til at faa Kornet i Jorden. Præsten kunde ikke faa den Tiende, der tilkom ham som for­ tjent Løn. Mange af Bønderne gik fra Gaardene, særlig efter Svenskekrigen, og blev Husmænd og Indsiddere, medens Hol­ lænderne fæstede Gaardene og drev Jorderne under deres egne Brug. Sognets Jo r d fo r d e lin g var omtrent den samme som Hol­ lænderbyens. Til en almindelig Gaard regnedes vistnok i gam­ mel Tid to Ottinger Jord (i Hollænderbyen en Fjerding) for­ uden Fælledjorderne, som omfattede langt den største Del. Senere opstod dog mange Ottingsgaarde eller Halvgaarde paa ca. 3 Tdr. Hartkorn, idet Gaardene deltes og der udskiltes Huslodder derfra. En to Ottings Gaard synes at have havt 25—30 Tdr. opdyrket Land, hvorpaa kunde holdes — ved Hjælp af Fælledgræsningen og Saltholmsgræsningen — ca. 8 Høveder og et Par Heste. 1620 fandtes endnu kun 90 Gaard - brug og 12 Huse med Jord. Men 1668 var Gaardene udpar­ terede saaledes, at der kun fandtes 60 hele Gaardbrug; ca. 25 var Halvgaarde eller Gaardsæder, medens der var over 30 Husmænd, der svarede 1, 2 å 3 Skili. grot eller 1 Td. Havre i Landgilde. — Paa Gaardene dreves et forholdsvis stort K o ­ ho ld , hvilket tyder paa, at der ligesom i Hollænderbyen lagdes Vægt paa Mejeribrug. Kronens Ladegaard , der laa under Taarnby Sogn, men var en Avlsgaard under Kjøbenhavns Slot, indtil den 1579 for- pagtedes af Hollænderne, havde da endnu et Tilliggende, der svarede til ca. 500 Tdr. Land. Den dreves atter af Kronen fra 1587 indtil 1624 og hørte i den Tid helt under Taarn­ by Sogn, medens den senere delvis laa under Store Magleby og svarede Tiende til Præsten dér. Saa længe den dreves under Slottet, bestyredes den vistnok af en Ladefoged (ind­ til 1579 Lauritz Holst), og Lensmandens Frue synes at have havt Opsynet med Opslagningen af Ost og Smør. A f Lensregnskaberne fremgaar følgende Udgifts- og Ind­ tægtsposter for forskellige Aar under Kronens Drift:

Made with