SaaBySomBorger

10 og »Broerne« laa med deres smaa, hyggelige, straatækte Huse mere som ensomme Vagtposter end som Forstæder. Paa Vester­ bro var der kun to større Huse, Hofpræst Christianis Opdragelses­ anstalt, hvorved jo bl. a. Bahbek en Tid virkede som Lærer, og den kgl. Skydebane. Frihedsstøtten ragede op over Husene som en lang Pegefinger, og dens slanke Skønhed kom anderledes til sin Ret end nu, da den trykkes af de mægtige Skyskrabere til alle Sider. Paa Nørrebro laa Blaagaard med sin kæmpemæssige Ilave og Solitude med Struensees Vakcinationsanstalt; og derfra ud til Østerbro laa Blegdamme, Køkkenhaver og enkelte lave Fa­ briker, indtil det ude paa Østerbro alt ligesom afsluttedes i Clas- sens pragtrige Have og hans mavriske Slot Justinenborg. København var en grøn By den Gang; der var Voldenes store Ælme, der var Kirsebærgangen og Kærlighedsstierne, Filosof- gangen og mange Alléer og Gartnerhaver. Omkring Nikolaj- og Fruekirke var der store Kirkegaarde med skygge fulde Træer, — som endnu omkring Ilelligaandskirken — og Frederik den Sjette havde endnu ikke ødelagt den dejlige Rosenborg Have ved at an­ lægge Exercerplads og -hus og Kronprinsessegade. F ra Kongens Have og ud til Toldboden laa det store »Grønland« ubebygget, og her gik Heste og Køer paa Græs. Bag Charlottenborg laa »Dron­ ningens Have«, senere Botanisk Have. Men derfor blev ogsaa Gaderne smalle og trange i den indre By, og Stræder som Højbrostræde og Store og Lille Færgestræde kunde alle faa Plads indenfor det nuværende Højbroplads’s Areal; hvad Under da, at vi nu kun kan sammenligne dem med den smalleste Ende af Holmensgade? Midt af Gaden, hvis toppede Brostenes graa Ensfarvethed op- livedes af frodigt ‘Græs, gik to Fliserækker, hvor Fodgængere maatte holde sig, idet de dog stadig maatte vige for Vogne, om Vinteren for sammenfejet Sne, som kunde ligge i Dage ad Gangen, inden man naaede at faa den kørt bort, eller den drev ned i de dybe Rendestene paa Siderne. Naar man saa erindrer, at T ran ­ lamperne oplyste Gaderne saa sparsomt, at enhver helst selv tog sin Lygte med eller havde Lygtedrenge til at hente sig, saa for- staar man nok Konernes Ængstelse, naar de om Aftenen ved Ni- tiden ventede Fatter lijem fra Plums Vinhus i Højbrostræde eller lidt senere fra en af Klubberne. Over hele København herskede til 1794 Christiansborg Slots