SaaBySomBorger

100

Par Breve til Bedaktøren med Løfte om Afsigelse være nok til at bringe den sølle'Skribent til at stikke Piben ind. Men det er heller ikke altid rart at komme langt fra Byen, saa faar man Københavnerne paa en anden Fa?on. En Mand bor saaledes et temmelig afsides Sted, der slet ikke er belejligt for Kirsten Pihis utallige Pilegrimme at holde Rastdag paa; der er intet kgl. Slot eller andet saadant »Spilleværk« i Nærheden, heller ikke er endnu nogen Nabob falden paa at forvandle nogen Del af denne sjællandsk-skønne Egn til en saakaldet engelsk Have med nygjorte Ruiner af græske Templer, med spanske Vagttaarne og Hytter indrettede til Eremitklubber eller med kinesiske Lysthuse eller Kanaler af stillestaaende Vand og stinkende Kær, nobiliterede ved Navn af Søer eller andet saadant »hortensisk Nurnberger- arbejde«. Men, ak, til al Ulykke har en københavnsk Gadejunker giftet sig med een af samme Stads Klubgudinder, der ejer nogle 1000 Daler; da alt andet er slaaet fejl, har de købt en Gaard paa Landet og her fører de el fuldstændig københavnsk Liv, pynter sig, spiser Middagsmad Kl. 3, passer selvfølgelig ikke Landbruget, men overhænger de ulykkelige Landliggere, der troede sig fri, med Visiter og Indbydelser, saa at de ude paa Landet alligevel maa tage de samme Hensyn som inde i Hovedstaden, og hvad skal man saa ligge paa Landet for og alligevel underkaste sig en Mængde Savn og Mangler i Bekvemmeligheden, som Byen kender Raad for. Nej, det var ikke let den Gang at stille de gode Køben­ havnere tilfreds!