SaaBySomBorger

102

d. Sjette, som man ganske glemte, medens Hoffet tog paa Jagt, saa Barnet laa halvt død af Sult] og Mangel paa Pleje, da man kom hjem. Han blev da behandlet paa den Maade, man altid søgte at helbrede Smaabørn paa i den Tid. Den eneste tilstede­ værende Kvinde, en Lakajs Kone, blev kommanderet til at af­ klæde sig og gaa i Seng med den lille Prins, som da ved hendes Legemes Varme ogsaa kom sig. Det varede længe, inden Tode og andre Læger kunde faa Folk til at lade være med denne rædsels­ fulde Helbredelsesmethode. Man troede virkelig, at et Menneskes Sved var Medicin for et andet. Rahbek, som i ingen Maade beklager sig over sine Forældres Mangel paa Kærlighed, var tit som lille Dreng overladt til sig selv i en særlig Fløj af Iluset uden nogetsomhelst Tilsjm hele Aftener i Træk, og end ikke det, at der en Gang gaar Ild i hans Topé, da han kravler op paa Bordet for at se paa et Landkort, bevæger Faderen til at vige fra det Princip, at han skal klare sig selv. Men hvad er saa Følgen? I Stedet for, at et Barn, helt overladt til sig selv, udviklede sig, som Tiden mente, ganske umiddelbart efter Naturlove, saa sattes netop saadan en lille Hjerne i den sygeligste Bevægelse. Rahbek fortæller selv om de Rædsler, han kunde gennemgaa, naar han alene i Mørkningen troede i de mindste Ting at se Spøgelser. Der var mange gode og kærlige Forældre, men deres Opdra- gelsesprincipper var andre end nu til Dags. Der var ikke noget, der ret kunde nærme Børnene til Forældrene, fordi der efter Tidens Principper burde være en gabende Kløft af Respekt imellem Børnene og de voksne. Derfor blev Prygl, og det haarde, tit ubarmhjertige Prygl det almindelige Argument, og det har som bekendt sjældent den overbevisende Evne, man den Gang tillagde det. Derfor maatte Børn sige »De« til deres Forældre, og derfor fik de Lov at betragte hele Hjemmet undtagen Barnekammeret som noget dem fremmed, noget altfor fint og højtideligt til, at de til daglig maatte betræde det; hvorledes skulde da Børnene kunne knyttes med Inderlighed til Hjemmet? Desuden var der en Om­ stændighed til, som gjorde sit til at fjerne Børnene fra Forældrene, og det var de fortvivlede Skoleforhold. Her var i København ved Periodens Begyndelse ikke een eneste Skole, hvori »smukke Folks« Børn kunde gaa, og derfor blev det Skik, at man enten meget tidlig sendte dem til en Opdragelsesanstalt som Sorø eller Herlufs­