SaaBySomBorger

110

Nota. Det staaer langt bedre, at Børn lærer at kiende Gud og Veyen til ham, end de lære at kiende og giøre Forskiæl paa gode Vine og deres Smag; mange maatte ønske: at de i deres Ungdom ev havde lært at kiende enten Viin, Kort, Tærninger o. s. fr. Maa et Barn vel tillades at lege? Hvad smukke og frie Leege er angaaende, maa det nok til­ lades at komme udi, dog med dets Jævnlige, det maa dog ingen Ræve-Stræger bruge endog i den mindste Leeg. Er det ikke smukt, at et Barn kand linde paa adskillige Hielpe- Løgne og tillige undertiden (ved et lidet Bedragerie) komme til at gaa Mester af Leegen? All Underfundighed og Løgn bør lastes og udryddes, endogsaa udi Leeg; tlii af saadanne ringe, dog underfundige Rænkers Be­ gyndelse (som mange Forældre holder for et Slags Vittighed hos Børn og derfor holder med dem derudi) komme ofte Børnene omsider til at begaa større og grovere Underfundighed, alt efter­ som de tage til udi Alder og Vext. Hvad skal være et Barns sidste Bestilling om Aftenen? Førend det helder Hovedet need til Puden, skal det med en kort Bøn befale sig GUD i Vold; thi Bønnen er den rette Nøgle til Himlen, ja til GUDS eget Hierte; hvo skulle da vel ikke have Lyst til Bønnen, naar den haver saa herlig en Kraft? Nota! Saa­ danne Bønner kand Forældrene lære deres Børn selv, endog før­ end de tiener til Skoelegang. Werlauff beretter, skønt han ikke selv har gaaet i Skole, om Undervisningen i Vor Frue Skole, nu Metropolitanskolen, at dens Rektor, Thorlacius, var en lærd, men stræng og pedantisk Mand, som tiltalte sine Disciple med »I« og rigelig anvendte legemlige Straffe. Det var jo de fattigere, der den Gang gik i Frue Skole; thi Undervisningen var fri. Men at end ikke de, der i deres egen Barndom havde følt det urimelige i de overdrevne og haarde kor­ porlige Straffe, undlod at anvende dem selv, ser vi bl. a. da Rahbek fik Johan Ludvig Heiberg i Huset til Opdragelse; thi Hovedgrunden til, at Drengen løb fra Bakkehuset, var jo netop, at Rahbek altfor eftertrykkeligt anvendte den gammeldags Opdra- gelsesmethode, skønt han selv havde været blandt Forkæmperne mod den korporlige Strafs Anvendelse i Efterslægtselskabets Skole, som netop ikke maatte være »som andre Skoler« paa dette Om-