SaaBySomBorger

111

raade. I det hele betyder Oprettelsen af de to Skoler, Efterslægten og Borgerdydsskolen, en Revolution i Skolevæsenet og derigennem i Opdragelsesmethoden saavel i Hjem som Skole, og ved disse private Skolers Fremkomst — de efterfulgtes snart af det Schon- boeske Institut, Jacob Drejers Skole, Døtreskolerne o. fl. — faldt efterhaanden det fordærvelige System med Informatorer bort, samtidig med, at man ikke længere terpede Latinen alene, men efterhaanden lukkede op for levende Sprog, Historie, Tegning, Mathematik og Gymnastik i Skolerne. For det sidste Fags Ved­ kommende indlagde navnlig Nachtegall sig stor Fortjeneste, men den Mand, der lyser fremmest i Kredsen af Datidens humane Børnevenner, er og bliver dog Edvard Storm. Lige saa stor en Afstand der den Gang var imellem Forældre og Børn, lige saa stor var den mellem Herskab og Tjenerskab. Den næsvise og almægtige Pernille er fuldt saa meget et Theater- produkt som den intrigante og forslagne Henrik. Men man havde den Gang nok saa mange Folk i sit Brød som nu til Dags. Vel­ havende Folk havde Informator, Franpaise, Husholderske, »Fuld­ mægtig«, som ogsaa kaldtes Skriverdreng og i Almindelighed kun benyttedes som Bydreng til at bringe Breve i Byen, Kokkepige og Barnepige undertiden Jomfru, og var der Køretøj, fulgte der Kusk, Tjener og Gaardskarl med. Tit blev saadanne, navnlig kvindelige Tyende, Inventarer i Huset, fordi de tjente saa længe, at de blev uundværlige, de kunde ogsaa gaa i Arv til Børnene, naar de giftede sig. Selv om disse gamle Piger naturligvis tiltog sig en Del Magt udadtil, saa var de dog altid Ærbødigheden selv overfor deres Madmoder, og det kunde aldrig falde Datidens tjenende Stand ind at klæde sig paa efter Moder, de havde altid deres simple Arbejdsdragt, og vi kender fra St. Hans Aften-Spil, hvorledes Søndagen var den eneste Dag, at Pigen fik Lov af sin Madamme til at gaa med Solhat paa. Lønnen var da betydelig mindre end nu, og man fæstede ikke Piger maanedsvis, men for et Halvaar med de endnu gældende Skiftedage. Liberi var almindeligt hos de store, og nedlod nogen al det højeste Bourgeoisies eller Adelens Damer sig til at gaa paa Gaden, saa ledsagedes de altid af Tjener i Liberi, det havde iklce været passende, om de havde savnet dette Forsvar. Ved Dødsfald, hvor

Made with