SaaBySomBorger

112

jo hele Huset, og Slægten klædtes I sort, fik ogsaa Tjenestefolkene udleveret Sørgeklæder. En særlig Overvejelse kostede det altid, naar man skulde fæste en Amme, fordi den Mie Verdensborgers hele Vel og Ve jo kunde afhænge afjliirad lian indsugede med Modermælken. Mest moderne var det at have Ammer fra Landet, og de optraadle da altid i Nationaldragt. Det er ikke saa forfærdelig længe siden, at denne klædelige Skik gik af Mode. Lægerne mener ikke alle,, at Ammer fra Landet er de sundeste, og i en Del af Perioden var det i al Fald Mode atter at holde sig til »By-Ammerne«, fordi man ræsonnerede som saa, at en Amme fra Landet, sikkert vilde være det bedste, naar man kunde lade hende blive der, men naar hun skolde plantes om og ind i den nsnnde By, vilde hun hurtig tage Skade deraf og tabe ikke alene sine landlige Fortrin, men komme til at staa tilbage for Byammerne, der dog havde erhvervet sig Vanen til at trives i Byluften. Men man drev sine Undersøgelser af Ammers Egenskaber helt ud i det latterlige, og det lyder i høj Grad komisk, naar Læger i den Tid opstiller følgende Fordringer m. H. t. Ammer: Hun bør ikke have altfor lyst Haar, aller mindst det, som falder i Gouleur de feu, ikke heller en smækker Hals, smalt Bryst, altfor fin Hud med Maa Aarer og spædt Mæle. Hun maa ikke være arrig; thi heftige Lidenskaber har Indflydelse paa Mælken. Derfor bl. a. er de noget lysere bedre end de mørke; thi de lyshaarede er omme. rolige og fornøjede. Paa den anden Side er de mørkhaarede mindre skræksomme og mere stadige. Men de rødhaarede er falske og snu! Det var intet Under, at man paa en Tid. hvor alle humane Bestræbelser faldt i god Jord, ogsaa kom til al tænke paa, at gamle, udslidte Tjenestefolk, naar de ikke duede til Arbejde læn­ gere, virkelig fortjente en bedre Skæbne end at være henviste til Fattighusene. De Bæsonnementer, som førtes i Marken til Fordel for denne Sag, er saa ligetil, at det kun vilde trætte her at op- ramse dem, men Sagen krydsedes af en anden human Sag, og ingen af dem blev derfor i det Øjeblik til noget. Ved Siden af Planen om et Alderdomshjem kom nemlig Ideen om Udsættelse af Præmier for Tjenestefolk, der har tjent længe — 10 Aar — paa samme Sted til Herskabets Tilfredshed. Det, der kvalte denne sidste Tanke, der jo løvrigt nu er realiseret, var, at det vilde vare