SaaBySomBorger

113

10 Aar, inden man kunde lade den træde i Kraft; thi Herskabet, som ønskede sit Tyende taget i Betragtning, skulde selv have været Medlem i 10 Aar. Den anden Sag — Alderdomshjemmet, der tænktes opført et Sleds paa Landet, strandede mærkværdigvis paa Tjenestefolkene selv, idet man foruden een eller flere Men­ neskevenners Støtte beregnede, at alle ugifte Tjenestefolk skulde oprette en Kasse, hvortil de maanedlig skulde bidrage. Og til en i deres Øjne saa usikker Fordel fandt disse fattige Mennesker, der ikke endnu ejede Spor af Standsfølelse, ingen Lyst til at ofre deres surt erhvervede Midler. Medens disse sociale Bestræbelser for Tjenestefolks Vel ikke blev til noget, saa er der ingen Tvivl om, at de dog i de lleste jævne Borgerhuse havde det baade hyggeligt og godt. Selv om det patriarkalske Forhold var herskende, og man ikke kunde tænke sig f. Eks., at en Tjenestepige talte uden at være spurgt end sige kunde spise ved Herskabets Bord; selv om Tjenestefolkenes Værelser var saa smaa, at de hyppig ikke var Værelser, men Skuffer, hvor man kunde skyde Sengens Fodende ind, medens Hovedenden ragede ud i Køkkenet, saa omfattede Husmoderen dog hyppig sine Tjenestefolk, med virkelig Interesse. Alene det, at Madmoderen altid sagde »du« til sine Folk, stillede dem nærmere. Og ved Jul, ved Familiebegivenheder af glad eller sørgmodig Art var der mere Samfølelse og mere Samvær da end nu, om det end var paa en anden Maner. Paa Bakkehuset hos Kamma blev der taget liumanere end ellers paa Pigerne. Fruen saa altid Mennesker med Følelse og Hjerte i sine Folk, og hun var jo ikke af dem, der for sine mange litterære Interesser glemte de huslige, derom vidner alle, der kendte hende. Men hun havde ogsaa en ganske usædvanlig Menneskelighedsfølelse, og det, at hun havde et aabent Øje for sine Tjenestefolks Særheder, som hun jo ogsaa havde det for sine Omgangsvenners, saa hun gav dem Tilnavne, viser os, i hvor høj Grad Tjenestefolkene spillede en Rolle paa Bakkehuset. Og der ude havde de desuden en Type paa Tjenestepigeklassen, som vi med vor moderne Samkvems-Lethed ikke kunde tænke os, nem­ lig den højtbetroede Bakkehus-Stine, som travede til Byen og be­ sørgede Fruens Breve, Herrens Korrektur og Herskabets Smaa- indkøb i Hovedstaden. Noget hyggeligere end disse gamle Tjenestefolk, der uden at K. Bokkenheuser: Saa By som Borger. 8