SaaBySomBorger

12 de jødiske Menigheders Synagoge fyldtes med Lovsange og Tak­ sigelser, og Borgerne kappedes om at vise deres Ydmyghed, nogle »spisede de Fattige«, andre »gav Gaver til de Arme«. Men foruden at være Kongeby og Residens, var København jo en Handelsby, og netop i denne Periode tog Handelen og der­ med Velstanden et enorm t Opsving, en Omstændighed, der præ ­ gede saavel By som Borger. Det satte sit Præg i vor Havn, hvor aarlig omtr. 6000 Skibe, store, stærktladede Sejlskuder, kom ind, og hvor der undertiden laa 1000 paa een Gang. Ogsaa den indre By prægedes deraf. Vore Handelskonger op­ førte deres stolte Palæer, Huse, hvortil Familiens Æ re urokkelig skulde knyttes, og indenfor hvis Vægge dens Efterkommere skulde holde Hævd over gamle Traditioner. Der var noget stort og selv­ bevidst i denne Tanke; hvor vilde det ikke smykke vor By, om vore nuværende Pengemænd gjorde noget lignende! Af saadanne Palæer var de vigtigste: Erichsens, hvor nu Handelsbanken resi­ derer, Peschiers — den nuværende Landmandsbank, den Tutein- ske Gaard paa Hjørnet af Badstuestræde, Sulirs paa Gammeltorv, den Brunske Gaard — nu Moltkes Palæ — og Rybergs i St. Kon- gensgade, hvor nu Hofapoteket er. Senere byggede E tatsraad de Coninck den nuværende Barnekowske Gaard i St. Kongensgade. Disse fornemme, rigt udstyrede Palæer fortæ ller om Selvbevidst­ hed og Stolthed, som de laa der i deres Tilbagetrukkenhed med Portene lukkede for nysgerrige Blikke. Men med Døren paa vid Gab laa de lidt mindre Købmandsgaarde, som den Buntzenske paa Christianshavn, her kørte de tungt læssede Vogne ud og ind, her hamredes og sloges Kasser op og i, her larmedes og virkedes fra tidlig Morgen til sen Aften, og Chefen tog selv et Tag med, naar det kneb. De store Pakhuse strakte deres graa, ensformige Mure i Vejret, og Kæden skreg under Byrden af de tunge Baljer og Sække. Følgen af denne voksende Velstand og denne stigende Trang til Virksomhed bliver naturnødvendigt en Udvikling af den selv­ stændige Personlighedsfølelse og dermed følgende Trang til Selv­ bestemmelsesret indenfor egne Omraader, med andre Ord en bo r­ gerlig Frihedssans og Frihedslængsel, som karakteriserer hele Tiden. Der skabes i denne Tid gennem Tidsskrifter, der støttes af et købelystent og købedygtigt Publikum, for første Gang en »offent­ lig Mening«, og den giver sig undertiden et ret højlydt Udtryk.

Made with