SaaBySomBorger

124

den Føde, man tager til sig om Aftenen, er tyndt-flydende, des roligere sover man om Natten. Hvad Thevand angaar, saa er det paa een Gang en nødvendig Hjælp til Sundhed og den Klippe, hvorpaa Sundhed strander. For saa vidt som det er varmt Vand, er det udmærket til at drive Sved og lignende, men det er tillige slappende, krafttærende og svækkende. Hvad et varmt Bad, ja et Fodbad kan gøre til at slappe, bløde og udvide Legemet eller Fødderne alene, det ved enhver. Helder man tre-fire Kopper Thevand i Maven, er det et lignende indvortes varmt Bad med lignende Virkning. Men Theen er jo ikke Vand alene, det er ogsaa en Infusion af Urter. Man bruger at drikke stærk, grøn The; men dette svækker Nerverne, og man maa være meget forsigtig dermed. Vil man endelig drikke stærk The, maa der rigelig *Fløde deri, og Børn og Svæklinger maa paa ingen Maade faa The uden Fløde. Det værste af all det, Tode kender, er dog »Vinens Horeunge«, som med Rette nedværdiges med det Øgenavn Finkeljokum eller Blaatraad, Brændevin, der stumper Sanserne, gør Mennesker fjan­ tede, Brændevin gør Legemets faste Dele, stive og haarde, og det giver stor Forhærdelse i Mavemunden. Af disse Leveregler kan man nogenlunde slutte sig til den dag­ lige Levemaade, men man maa dog sikkert antage, at Maaltiderne var tungere og solidere end nu til Dags, Grøntsager anvendtes næsten ikke, — dog var Kaalrabi og Gullerødder almindelige. Det var f. Eks. sjældent, at man spiste Jordbær, og Werlauff for­ tæller, at han var over 23 Aar, inden han anede, hvad Asparges var. Hummer var meget fint, hvorimod man ofte spiste Krabber. Af Fisk var Skrupper og Fladfisk de mest kendte. I Oktober Maaned var der — som nu kun paa Landet — travlt med Slagte­ mad, der skulde røges og saltes til Vinterbrug, og ved Jul bagte man store Forsyninger af Kager. Ganske mærkeligt er det, at man netop i denne Periode fik indført Kartoflen. Dennes Næ­ ringsværdi betragtedes oprindelig som meget ringe; men ved ivrig Agitation, søgte man at oplyse Menigmand om, det modsatte var Tilfældet, ja, det er jo en bekendt Sag, at den Tids ratio­ nalistiske Præster ikke veg tilbage for fra selve Prædikestolen at ivre for denne Føde i de saakaldte Kartoffelprædikener.