SaaBySomBorger

127

kalkede Vægge var de skrækkelige Hjemsteder for Fattigdom og Elendighed. Nu fik vi dog nogen Luft inde i Byen, da Frederiks- pladsen, Højbroplads, Garnisonsplads, Kultorvet, Gammel- og Nytorv blev anlagte. Man byggede nye Kaserner til Soldaterne, som Sølvgadens, og snart opstod der en Række tidssvarende Byg­ ninger som Kirurgisk Akademi i Bredgade, Raadhuset, Metropoli- tanskolen, almindeligt Hospital; men over hele København ragede da — som desværre atter nu — Ruinerne af Christiansborg Slot op, og man gik ogsaa den Gang ind i det nye Aarhundrede uden at ane, naar man kunde fjærne dette uhyggelige Spøgelse, som skamskændede vor kønne By. Der blev efter Ulykkerne i Slutningen af det 18. og Begyn­ delsen af det 19. Aarhundrede arbejdet meget af vore større Han- delsmænd for atter at give B}ren et smukt Ydre, og blandt de Mænd, der gjorde sig særlig fortjente, skal først og fremmest nævnes Konferensraad Conrad Hauser, i sine Velmagtsdage Direk­ tør for det Vestindiske Kompagni. Han byggede hele Kvarteret omkring nuværende Hauser-plads, den Gang Suhmsplads, og han byggede solidt og saa godt, at han helt ruinerede sig selv derpaa. Men hans Iluse staar endnu. 1 disse Gader, der i Løbet af Perioden altsaa hyppig forandrede Fysiognomi, spadserede vore Forfædre, og selvfølgelig var der ogsaa særlig foretrukne Spadseregange den Gang, skønt Langelinje endnu ikke var anlagt. I Kongens Have udfoldede Folk, saavel Damer som Herrer, deres rige Toilettepragt, der kurtiseredes, spadseredes og diskuteredes Dagens Emner. Et Utal er de Satirer, der tager Sigte paa dette Liv i Kongens Have, men som sædvanlig skal der tages noget fra. Haven havde da endnu sine stiftklippede Træer og lige Gange. Der kunde til Tider herske et ganske utaalelig Støv, især i Kavallergangen, og man var af og til saa tæt pakket sammen der, at det kun kan sammenlignes med det, Nutiden er­ indrer fra Store Bededagsaften paa Langelinje inden Udvidelsen. Af andre Spadseregange havde Byen kun faa, Kærlighedsstierne, Voldene, den filosofiske Gang og Kirsebærgangen, hvortil man skulde have Tegn, og hvor der om Sommeren gik Soldater og passede paa Kirsebærrene, da disse tilhørte Kommandanten. Københavns Gader afgav et livligt og malerisk Skue, især i Slutningen af Halvfemserne, da Velstanden var paa det højeste. Man følte, at man var i en Hovedstad. Her var de brogede Mands