SaaBySomBorger

ingen opholde sig efter Kl. 10 Aften. Stadens Porte, som i næsten et Aar har staaet aabne Dag og Nat (en sjælden hørt Forandring i en kgl. Residens!) skal nu ikke alene om Nætterne, men endog som sædvanlig under Prædiken paa Søn- og Festdage staa luk­ kede. Hvorfor skulde de staa aabne? Folkets Frihed maatte efter Struensees Mening være uindskrænket, ligegodt om Velly­ sterne befordredes, og Kirkerne stod tomme. Struensees Hensig­ ter stemmede med hans Religion!« — De mere standsmæssige kom kørende i Kildevognene fra Bakken, og det var Bønderne fra Omegnen, der i Kildetiden havde Privilegium paa at køre. Der­ imod havde Københavns Bordelværter intet Privilegium til at holde Telte, der var rene Bordeller, ude i Skoven, hvor sminkede Fruentimmer ved Aftenstide stod halvt afklædte udenfor og lok­ kede de ubefæstede Sjæle til at tilbringe Natten udenfor Bjæns Porte, men her var Politiet ualmindelig facilt. De sidste Vogne, der bragte saadanne forsinkede Skovgæster hjemad, havde hyppig berusede Kuske, der kørte om Kap, undertiden til ligefrem Fare for de befordredes Liv og Lemmer, og Ulykker var da heller ikke sjældne. Charlottenlund var ikke den Gang et saa yndet Valfartssted, som det blev i det nittende Aarhundrede; man drejede ganske vist ind igennem Skoven for over Ordrup at naa Bakken, men gjorde sjældent Ophold der. Først hen paa Eftersommeren gik man derud paa Nøddeture, hvis man da ikke foretrak at drage til Bagsværd. Finere Folk foretog om Sommeren Udflugter til Dronning- gaards Have, hvortil man kunde faa Adgangskort udleverede paa Ejerens, Etatsraad de Conincks Kontor, men man betalte intet for det. Saa kunde man paa Vejen kigge ind til Sophienholm, hvor den overspændte Friedericke Brun residerede; maaske fik man et Glimt af hende, naar hun lod sig føre omkring i Haven paa sit Æsei etter gled af Sted i en Baad i Havens Kanaler, eller de unge Piger i lette og lyse Gevandter dansede eller øvede sig i de berømte Attituder. — Der var mange Beværtningssteder, hvor Folk kunde bede paa deres Vej, allerede Slukefter vinkede, men længere ude var Bellevue, Klampenborg, Ermelundshuset og For­ tunen. Først efter 1807, da mange Smaaborgere maatte indskrænke sig, begyndte ogsaa Telte og Beværtningssteder af lavere og bil­ ligere Art at rejse sig nærmere ved Byen, især ved Charlottenlund, hvortil man da gik paa sin Fod Søndag Eftermiddag. 9 *

Made with