SaaBySomBorger

135

men saa goclt huskede dog Kongen, at han et Par Aar efter, da han hørte, at .Clausens Hustru skulde have Benefice, spurgte Theaterchefen, om hun var gift med »Schuftmacheren«, og da han fik Ja til Svar, sagde han, at hun blot kunde vove paa at tage »Emilie Galotti« med Manden i Rosings Rolle, for saa vilde Kon­ gen forbyde det*). Theatret var den Gang som nu Publikums Kælebarn, og skønt Skuespillerstanden endnu ikke i Agtelse havde vundet langt nok frem til at stilles helt lige med andre borgerlige Erhverv, saa bi­ drog dog f. Eks. Familier som Rosings og Hegers ved deres eksem­ plariske Familieliv til at hæve Niveauet. Men endnu var de socialt ligestillede med Hofbetjente som Løbere, Staldkarle og La­ kajer, og de behandledes paa samme Maade. For mindste Opsæt­ sighed blev de puttede i Blaataarn ved Langebro, hvor der ogsaa sad almindelige Fanger. Det var derfor en sædvanlig Forlystelse for Københavnerne, naar de vidste, at en af deres sceniske Ynd­ linge, som Gjelstrup, Frydendahl eller hans Kone sad i Blaataarn, at vandre derhen for at faa et Glimt af dem, der dog førte et ret lystigt Liv derinde, og heraf benyttede da de fattige Fanger sig til at hejse smaa Punge ned i Snore for ad denne Vej at modtage Publikums Almisse. Denne Straf anvendtes paa Skuespillerne langt ind i det 19. Aarhundrede. Hvad Repertoiret angik, forsømte man Holberg, fordi Publi­ kum fandt meget gement i disse Stykker. Derimod spilledes i Begyndelsen af Perioden de græsselige fransk-italienske Helte- syngestykker, som vi nu kender bedst fra Parodien: »Kærlighed uden Strømper«, senere hen blev det P. A. Heibergs Satirer og Lystspil, Thaarups nationale Idyl og Iffland og Kotzebues Moral- uhyrer, de borgerlige Dramer samt Rahbeks originale eller over­ satte Græsseligheder. I Theateret var Optøjer og Spektakler ikke helt sjældne; i Parterret, som den Gang rummede 4—500 Personer paa Staapladser, samledes de rette Smagsdommere, som Studen­ ter og Litterater, og det var meget hyppigt, at det kom til lige­ fremme Slagsmaal mellem disse og de tyske Officerer i Parkettet. Vi kender saaledes alle det Slagsmaal i Anledning af Rosenstand- Goiskes Kritik og Niels Krog Bredals Svar fra Scenen i »Den dra­ matiske Journal«, der gav Anledning til Johannes Ewalds muntre,

*) Overskov: Den danske Skueplads IV.