SaaBySomBorger

144

friske Heste, maatte Opholdet aldrig vare længere end 7a Time; desuden havde Postillonen Lov at bede i et Kvarter mellem hvert Bedested. Om Vinteren bededes ved Krebshuset om Natten, og Turen fortsattes Søndag Morgen Kl. 5. Man kunde ikke have Gods med paa Diligencen, derimod befordrede Pakkeposten gratis Kuf­ ferter til 50 Pd.’s Vægt for Diligencens Passagerer. Ved Indskriv­ ningen betaltes 24 danske Skilling pr. Mil, desuden løb der Ind­ skrivnings-, Litsenbroder-Attest og Drikkepenge paa. Vilde man benytte Ekstrapost, gik man ikke paa Postgaarden, men henvendte sig paa Vognmændenes Laugskontor paa Kongens Nytorv, det andet Sted fra Store Kongensgade, saa fik man en Vogn med en Times Varsel. I øvrigt var der 200 Hyrekuske i Staden, og der var mange, der foretrak at tage privat Vogn, selv om det var be­ tydelig dyrere. Aaben Vogn foretrak man ogsaa for den lukkede. Men saa lidt var man vant til Rejser selv her paa Sjælland, at en saa stor og rig Købmand som Andreas Buntzen i 1780’erne tager fejl og fortæller sin Hustru i et Brev, at han er i Slagelse, da han endnu sidder i Ringsted. »Politivennen« beklagede sig tit over de elendige Køretøjer; især var Hyrevognene i Københavns Gader ganske umulige, og den skrækkelige Stenbro gjorde jo ikke Køreturen bedre, derfor vilde Bladet have genindført Portechaisen, ja en kortere Tid havde Adressekontoret kgl. Privilegium paa at udleje saadanne, men det vandt ikke Bifald. Skulde man saa langt som til Kiel, tog man liellere søværts med en Paketbaad fra Toldboden. Der kostede Billetten 4 Rdlr. Med Smakken over Store Bælt betalle man i 1794 om Sommeren 0 Rdl., om Vinte­ ren 7. »Bort-dagene« var Mandag og Fredag, man kunde komme hjemad Tirsdag og Lørdag. Denne Rejse over Bæltet var tit for­ bunden med meget store Vanskeligheder. Aug. Hennings fortæl­ ler saaledes, hvorledes Vindstille tvinger ham lil i 1787 at ligge 11—12 Timer paa Storebælt. Skibsfolkene fortæller ham om Sprogø, som hører under Raschenberg paa Fyen, og om den Elen­ dighed, de rejsende der maa udstaa om Vinteren. Der er paa Øen kun 1 Bondegaard, den ejes af en Enke med Søn. Hun be­ taler 8 Rdl. til sit Herskab, men faar 16 Rdl. af Kongen til Er­ statning for det Brændsel, der tidligere udvistes hende af de kgl. Skove. Hensigten var, at delle Brændsel skulde bruges til de rej­ sendes Bekvemmelighed, men hun har aldrig noget. — Det var ogsaa paa Sprogø, Kællingen risede sin Unge med en Tørv, fordi