SaaBySomBorger

146

Hans Holck blev født den 12. Marts 1726 i Nyborg. Af 7 Sød- skende var han den syvende. Fra sin første Barndom havde han en besynderlig Lyst til Lærdom, og hans højeste Ønske var at komme i Nyborg latinske Skole; men han opnaaede ikke dette Ønskes Opfyldelse. Han søgte dog ikke i sin Fritid Tidsfordriv i Ungdommens sædvanlige Lege, men af gode Bøger lærte han tidlig, at Arbejde og Gudsfrygt er de sikreste Grundstøtter, hvor- paa et Menneske kan bygge sin Lyksalighed. Det var ham meget om at gøre at faa den grundigste Indsigt i Religionens Sand­ heder, og derfor helligede han sig stadig til religiøse Skrifters Læsning. Da han var bleven Købmandskarl i Flensborg, gik han stadig til gudelige Forsamlinger og ligeledes senere. Saaledes var hans Vandel og Omgængelse i den Alder, hvori saa mange hen­ rives af Verdens forføriske Lyster og Tillokkelser. Han elskede alle Kristne og fordømte kun Separatisterne. Tallet 7 mente han stadig havde Betydning i hans Liv. Da han var 14 Aar (2 Gange 7!) kom han i Handelslære, og da han var 21 (3 Gange 7!!) blev han Kræmmersvend eller Købmandskarl i Flensborg i 1747. Her blev han i 4 Aar og fortsatte samme Stand i 3 Aar (atter 7) i København, da han bestemte at handle for egen Regning. Og i Aaret 1754 giftede han sig med Jomfru Bolette Tlirane, der levede i 10 Aar og fødte ham 5 Børn. I 1759 gik han i Kompagni med Johan Andersen, og fra dette Øjeblik begynder hans offentlige Virksomhed. Han vovede nogle Hundrede Rigsdaler paa at op­ rette Adressekontoret, som var mislykkedes for 3 førend ham. Han købte Privilegiet og aabnede Kontoret. I Begyndelsen ud­ sendtes kun skrevne Efterretninger, men del varede ikke længe, inden de maatte trykkes, og del blev en hel Avis, der dog fore­ løbig kun havde 30 Subskribenter. Det første Aar maatte han gaa mange Ærgrelser igennem og tabte endda 80 Rdl. paa Foretagen­ det. De Berlingske Arvinger nedlagde nemlig Protest paa Protest, men Politimester Torm holdt sin Haand over Holck. Dog fik han lit Mulkter, og af Lydighed mod sin Øvrighed betalte han dem straks og villig, og blev det ham befalet at kalde nogen Efterretning tilbage, gjorde han det straks og uden Indvendinger. Han brød sig, kort sagt, [ikke om Smaating, men arbejdede videre paa del hele og store. En Gang fik han Mulkt af 2 Rdl., l'ordi han havde tilladt en Mand at avertere, at han vilde sælge en Hest efter levende Vægt; en anden Gang fik han alle Byens Stodderkonger paa Hal