SaaBySomBorger

147

sen, fordi han indførte Prædikantlisten; den havde de nemlig tjent paa at meddele forskellige Familier om Lørdagen. Her fik han Ret. Skønt Bladet stadig udvidedes, satte han aldrig Prisen højere, end den var fra Begyndelsen, 8 Mark aarlig for et halvt Ark ugentlig. Siden steg det til 4 Ark ugentlig. Men han vænnede varsomt Publikum til, at der kom flere Artikler i hans Blad, han busede ikke ud med alt paa een Gang, da han ikke vilde skræmme Publikum. 1763 begyndte han med nogen Ængstelse at indføre Vakancer i Adresseavisen, men der var ingen, der forbød det. Dernæst fik han stor Tilslutning paa et Tillæg, der i 4 Aar bragte de københavnske Præsters »Dispositioner« til deres Prædikener, og i samme Aar udnævnte Kongen ham til Agent med Kancelli- raads Rang. Aaret efter blev han Enkemand, men omtrent sam­ tidig giftede han sig igen. 1767 tog han Grossererborgerskab, men fra dette Øjeblik af gaar det tilbage for ham. Havde han blot vedblevet alene at bestyre Adressekontoret, udgive sine Skrif­ ter og passe sine Stiftelser, var alt gaaet godt; den, som intet vover, intet vinder, sagde han, og i 1771 fik han Lov at anlægge et Bogtrykkeri ved Adressekontoret. Det saa nu straalende ud, men »mer vil altid mer, den, som vil være rig, falder i mange Snarer, og saaledes gik det her«. Han oprettede et Glasmagasin. Hans Folk snød ham, og snart maatte han optage et Laan af 30,000 Daler i Adressekontoret. Det hjalp ikke. Holck gik fallit. For at dække sine Kreditorer »udspekulerede han et Lotteris Oprettelse paa Adresse-Kontorets Entreprenørers Ejendom«, han fik virkelig kgl. Privilegium dertil, men det blev aldrig til Virke­ lighed. Han anlagde nu en Boghandel og redigerede »Aftenposten«, det mærkelige Blad, der maaske den Dag i Dag giver flest Bi­ drag til Oplysning om Datidens borgerlige Liv, og som efter Holcks Død overtoges af Em. Balling. Mærkelig er Ilolck især blevet ved sine mange uegennyttige Projekter. Hvad man i den Tid kunde udrette, naar man vir­ kede »til Borgerheld«, viser hans Arbejde bedst. Han havde ikke mindre end 22 Ideer, der blev til Virkelighed. Her skal kun nogle af de vigtigste nævnes: Først og fremmest var der altsaa Adressekontoret, som ude­ lukkende skulde tjene Publikum, bringe alle mulige Oplysninger, give Anledning til, at Folk, der søgte noget, kunde faa Lejlighed til at komme i Forbindelse med dem, der kunde give noget bort 10 *