SaaBySomBorger

152

havde Fisketorvet sin Plads ved Gammelstrand som nu, og ved Knippelsbro laa der Fiskerkvaser, hvorfra der ogsaa dreves Han­ del. Der var offentlige Slagterboder i Skindergade, paa Ulfeldts Plads, ved Gammel Strand, paa Kongens Nytorv og Ghristians- havns Torv; der var Brændeskuder i Nyhavn og Pæreskuder i Kanalerne. Paa Børsen mødte Grossererne mellem 12 og 1, men paa »den lille Børs« eller »Nurnbergerbørsen«, der laa paa første Saf, falbødes alt muligt Kram, Silketøj, Linned o. 1. den hele Dag, og var det varmt en Sommerdag, hændte det, at man flyttede ud i det fri og solgte sine Varer under aaben Himmel paa Børsram­ pen, og her udviklede sig da et broget Liv. I Børskælderen boede flere store Hørkræmmere, som fik deres Varer direkte udskibede ved Børskanalen, hvor der derfor altid herskede Støj og Travlhed. Paa Børsen var ogsaa de fleste Boglader. En særlig Stilling indtog Jøderne. De var i Almindelighed meget lidt agtede og boede for sig selv i Læderstræde, hvor deres Synagoge laa, og i de dertii stødende Gader. Det er betegnende, at de fleste Klubber, saaledes ogsaa den fineste, Harmonien, i deres Love indeholdt Forbud mod Jøders Optagelse; men i Drejers Klid) ved man, at der var enkelte, som den rige Grosserer Mariboe. Men Jøderne isolerede ogsaa sig selv, allerede ved deres Paa- klædning. Mandfolkene gik alle med rund Paryk; naar de blev ældre, lod de deres Skæg staa, noget, der slet ikke var brugt ellers paa den Tid, og Kvinderne maatte, naar de var gifte, aldrig gaa med bart Hoved. De fornemste af dem havde en kristen Tjenestepige, som paa Heiligdagene kunde tænde og snyde Lysene, lægge i Kakkelovnene, tage imod Besked og udgive Penge. Ellers aftalte de med kristne Naboer e. 1., hvorledes dette skulde be­ sørges. Hver Hamannsfest blev indledet med store Maskerader, hvor udpyntede Jøder drog fra Hjem til Hjem paa Gæsteri; der kunde ogsaa Kristne komme med. Vi har i vor Litteratur et Kultur-Minde derom i Fabers »Stegekælderen«. Jøderne viste sig ofte paa Gaderne, men næsten altid kun i Forretninger; kun Lørdag Aften kunde man træffe de finere af dem i Kongens Have ved Spadseregangen. Ogsaa ved deres besynderlige Ceremonier adskilte de sig. De havde deres egen Ligvogn, og hele Ligfølget var til Fods, med Stok i Haand som Symbol paa, at Livet er en Vandring til Graven. Kun de Kvinder, der havde vasket Liget, var til Vogns. Driftige og dygtige var mange af Jøderne;