SaaBySomBorger

156

sin Ungdom erindrede, at de velhavende begravedes om Efter­ middagen, kun meget fornemme Personer, som Kammerherre Suhm og A. P. Bernstorff, lige i Middagsstunden. Ved velhavende Folks Begravelse ringede Sangklokkerne fra Frue Kirke, men i øvrigt fandt der ikke nogen kirkelig Højtidelighed Sted. Begra­ velsen foregik altid fra Hjemmet. Det var yderst sjældent, at nogen uden Opfordring fra Familien, altsaa uden Tilsigelse gennem den ved denne Lejlighed med Sørgekappe paaklædte Bedemand, fulgte noget Lig. Vi véd, at ved Jobs. Ewalds Begravelse sluttede store Skarer sig til Ligfølget paa Gaden, og det samme var Til­ fældet ved Fabrikmester Gerners Ligbegængelse 2. Januar 1788. Men begge Gange var der jo Tale om en offentlig Demonstration. Naar nogen var død, blev Liget altid »klædt«, mest med »det saa- kaldte Morier«, som opsættes som Kjole ogWest med Læg, Frynser og Sløjfer omkring; under Hovedet anbragtes tre Puder, »maadelig udstoppede med Humle og Høvlspaaner«. Paa Hovedet blev Parykken anbragt, Liget fik hvide Silkestrømper og hvide Hand­ sker paa, og saaledes lagdes det i Kisten i Sørgeværelset, hvor der var hængt hvide Gardiner op, sædvanligvis stod Kisten i Salen, men hvis det var i Huse med meget smal Opgang, havde Beboerne i Stueetagen den Forpligtelse at modtage den uhyggelige Indkvar­ tering i deres Sal, Aftenen før Begravelsen skulde finde Sted. Her fandt da »Beskuelsen« Sted. Ganske vist var der i bedre Lag en Bevægelse i 80’erne for at springe denne smagløse Ceremoni forbi. En Modebog siger, at man nu kan lade være at stille Liget til Be­ skuelse, hvorved man sparer Traktemente til alle nysgerrige Over­ løbere, man skal da tilslaa Kisten om Morgenen, før Følget kommer. Men gennem hele Aarhundredet holdt Skikken sig alligevel. Kisten var sort med en Plade, der forestillede »en Engel, som holdt et Brev i den ene Haand, hvorpaa stod optegnet den Af­ dødes Eftermæle, og en Basune i den anden Haand«. Disse Ind­ skrifter forfattedes af de nærmeste eller var i Forvejen skrevne af den afdøde og fandtes ved hans Testamente. Agent Holck, som blev begravet »med en hæderlig Anstændighed og uden ødsel Pomp« paa Nikolaj Kirkegaard, fik f. Ex. følgende Indskrift paa sin Kiste: