SaaBySomBorger

159

og begravelsen angaar, beder jeg nøye efterkommet Fordringerne*), men ikke at betale mere, end hvad stipuleret er. Kun iagttages at spare alle de gode Folk deres tiid; ingen maa følge mig eller liiget udenfor Porten; det søges Kanzelliet, at det maa være til­ ladt at kiøre tidlig om Morgenen ud af Byen. Kisten lægges i en simpel Arbeidsvogn og kiøres ud, samme øyeblik Porten aabnes, være det vinter eller sommertiiden; ikkun min Søn Conrad og trende Personer, han vil udnevne, følger med. NB. 3 alen dyb under Jorden maa være det mindste maal, kisten legges — hvad man vil sette derover, kan være lige got — kun ingen usandhed. — En svær liigsten, som Gammel dags var brugelig, var best, men intet andet paa end: herunder hviler asken af en god borger. Han var fød i Basel 1743, død i Kjøbenhavn . . . ., agtet af sine Medborgere og det var hans kiereste rigdom og ære. Conrad Hauser var hans navn.«**) Den beskedne Mand, som saaledes vilde unddrage sig Da­ tidens smagløse Ceremonier, var altsaa ingen ringere end Konfe- rensraad Hauser. Han levede længe efter, at han havde oprettet dette Dokument. Men selv saa sent som ved hans Død, der først indtraf 1824, kunde det trods denne Henstilling ikke undgaas, at Regningen til Begravelsen løb op til 245 Rdlr. 2 Mk. 9 Skilling; men der var da ogsaa baade Ligvogn, Ligbærere, Hyrekusk, Bede­ mand, dobbelt Ligkiste til 75 Rd., udgraveret Plade til 20 Rd., Invitationsvogn med Tjener, Dusører, Handskepenge, Beværtning og meget andet. Ellers havde Begravelsen ikke været »anstændig.« Med Hensyn til Begravelsesstedet, saa herskede der »den For­ fængelighed, at man ligesom kappedes om, hvem der kunde faa sin Vens Ben saa nær til det helligste Sted i Kirken som muligt«; man lod med andre Ord gerne sine paarørende begrave enten i Kirken under Gulvet eller paa de indre Kirkegaarde. Mod dette ivrer Tode, da der derved i Kirken ikke ofres Røgelse til Guds Ære, men Stank og Pestilens uden Røgelse. Kun for meget høje Personers Vedkommende mener han, al Kirkebegravelse bør taales, som om de stank mindre enct almindelige Borgere! Navnlig er *) Al Overdaadighed ved Begravelsen var forbudt, navnlig maatte Kisten ikke pyntes med Sølv o. 1. Men det skete dog. **) Kilde: Grove: Konferensraad Conrad Hauser. Personalhist. Tidsskrift. 3. Række IV. Bd.