SaaBySomBorger

1(5 i Konsistorii Overværelse have »en tilstrækkelig Irettesættelse«, og Regensianerne skulde gennem Provsten have Ils. Majestæts Mis­ hag over deres Forhold tilkendegivet med Advarsel 0111 at ent- holde sig fra slige Foretagender i Fremtiden. Endelig skulde Regensens store Klokke nedtages. Dommen er mærkelig mild efter Datidens Retsbegreber. Den, der maatte bøde haardest, var vel egentlig Politimesteren, der mistede sit Embede, og Løjtnanten; men det viser os, at Køben­ havns Borgere er ved at blive en Magt, der forstaar at bryde Enevældets Einbedsmandstyranni. Endnu mere forunderligt er det, at Konsistorium i Maj Maaneds Slutning endnu ikke h a r af­ leveret Irettesættelsen, og Regensprovsten h a r ikke behaget at tage andet end Klokkens Reb ned. En tordnende Kabinetsordre af 28. Maj bringer dem dog til Lydighed. Klokken kom paa Loftet, men blev efter Frue Taarns Brand atter ophængt paa sin Plads, fordi det var den eneste Klokke i Byen, der kunde slaa Kvarterslag.*) Men var København saaledes ved at udvikle sig til en friere og derigennem ogsaa til en større By, saa er det dog kun Spirerne, vi ser udfolde sig i den flittige Hovedstad i Slutningen af Aar- hundredet. Det allermeste af det, vi til daglig ser paa Gaderne, er Smaastadsliv. De mange Slagter- og Klædeboder, hvor der ugenert handles paa aaben Gade, og Beboernes Opfattelse af Gader og Stræder som en Del af deres Hjem fortæ ller derom. Det var ikke sjældent, at Sengklæderne soledes paa Gaden, og i Sidegaderne sad Fatter i sin Slobrok og med Piben i Munden paa en Bænk udenfor Huset, og Mutter rystede Krummerne -af Dugen ud af Vinduet. Fejeskarnet blev smidt ud ved Rendestenene, og her laa de snavsede Gadens Børn og rodede i det beskidte Vand for at fiske de Enestesldllinger, som Sælgekonerne havde tabt, medens smaa Papirsbaade begav sig paa eventyrlig F art ind under Rende- stensbrættene for atter at opfanges paa den anden Side. Ogsaa Beaumonden er ret smaastadsagtig, naar den flirter i Kongens Have, hvor Toiletterne vises frem, og hvor Dagens Be­ givenheder drøftes. Udlændinge, som har Respekt for vor Dygtig­ hed og Energi, smiler ad det dukkeagtige i de hjemlige Forhold, hvor Parvenu-Typen heldigvis er saa saare lidt kendt, men hvor den solide Borgerlighed i al sin Jævnhed holder det nye nede, som ikke passer for Niveauet. *) Kilder: For Romantik og Historie B IX. Sagens Akter i Rigsarkivet.