SaaBySomBorger

20 Siidc, at De ligefrem vil sige mig, om og hvad De kunde have derimod. Thi at Navnet af en Religion, som jeg er nødt til at bære mine øvrige Dage, skulde kunde afskrække, dertil tro er jeg Dem for fornuftig. Jeg overlader Dem til eget Behag, om De vil give mig Deres Tanker skriftlig herover tilkiende. — Im idlertid skulde De linde en Samtale udenfor Deres Huus nødvendig, for at undgaae al Opsigt, saa beder jeg at beære mig med Deres Nærværelse, hos mig kan vi uden Mistanke have denne, og hvad end Deres Grunde kunde være imod mig, saa skal de aldrig være i Stand til at ned­ b a d e eller mindske den Høvagtelse jeg føler for Dem og hvor­ med jeg har den Ære stedse at henleve. Kiøbenhavn, d. 30. Januar 1797. Deres hengivne Tiener C. de Saintaubain. Naar saa de gamle h a r givet deres Samtykke, tillades det de unge at omgaas, men som oftest under direkte Opsyn af de ældre. Det vilde være ganske upassende, om de blev set helt alene, endnu værre, hvis den unge Pige besøgte sin vordende Mand, hvis han ikke boede hos Forældrene. Derved opstaar der Korrespondance imellem de unge, naar Sygdom eller andet hindrer ham i Besøg. Men ogsaa denne er holdt i en mærkelig Ceremonistil, og det nys omtalte unge for­ lovede Pars Breve er udmærkede Eksempler herpaa. Hun begynder, da han en Gang ligger syg, kejtet og genert, og hun siger egentlig slet intet i sit Brev. Det er ikke Mangel paa stilistisk Evne, hun viser senere som Hustru, at hun baade har et varm t Hjerte og en bøjelig Pen, der forstaar at give Fø­ lelser Udtryk. Men Begyndelsen er i høj Grad trykket af de stramme Tøjler, hvori Hensynet til det passende i Datiden holdt de unges Lyst til at give deres Følelser Luft inden Ægteskabet. Sandsynligvis h a r Moderen ogsaa set dette første Brev igennem inden Afsendelsen, og derved er man naaet til følgende Resultat: Khavn., d. 13. Martz. Jeg faar vel opfylde Deres Begiering, ihvor nødig jeg virkelig vilde, da intet er mig større Plage end at skrive, derfor maa De heller ikke vente andet end et Par Linnier, og som ikke vil kunde være meget underholdende; men da jeg blot griber Pennen for