SaaBySomBorger

21 at opfylde Deres Ønske, haaber jeg, at De vil tilgive alle de Mangler, som De vil finde deri, og som jeg frygter ikke vil være faa. Hvad vil jeg kunde skrive, som De ikke lettelig selv vil kunde tænke Dem til. At jeg kieder mig overmaade meget og af mit inderste Hierte ønsker, at disse kiedsommelige Dage var forbie, — at inted er mig tilpas, see, alt det kan De let begribe, uden at jeg skriver det. — Jeg havde derfor heller ikke isinde at skrive, men da min Broder kom hiem fra Dem, bad han mig saa meget derom og forsikkrede mig, at han ikke oftere gik lil Dem uden Brev, saa jeg maatte beqvemme mig lil at skrive; det er altsaa egentlig ham, De h a r at takke for disse Linnier, hvis de kan bidrage noget til at moere Dem, hvilket jeg dog maa troe, siden De h a r ønsket dem saameget; De skulde alt igaar have haft dem, men det var mig umueligt at faae Leilighed til at skrive, da jeg, enten jeg vilde eller ei maatte kiøre ud at spadsere med min Moder og Frue Haslev. For Himlens Skyld, see, at De snart slipper ud af Deres Fængsel, og til det skeer, ønsker jeg Dem at leve saa got, som det er mueligt. At jeg venter Svar paa denne skiønne Billet, forstaaer sig og det haaber jeg ogsaa at faae, jeg vilde blive meget mismodig, hvis mit Haab blev skuffet. I Mandags (det maa jeg dog fortælle Dem inden jeg slutter) efter at jeg længe havde vented forgieves paa Deres Komme, bankede det endelig, oh! hvor fløi jeg ikke imod Dørren men — ikke den, jeg ventede at see, stod for mig, næ r havde jeg igen lukt Dørren, saa ilde tilmode blev jeg. Endelig kom Deres Brev, som ikke giorde mig mere munter, jeg var i ont Lune den hele Aften. Ser De, saaledes vilde jeg blive, hvis jeg nu intet Svar fik. Lev saa vel, som jeg ønsker Dem og tænk paa Deres Veninde Anna B. Buntzen. Der følger nu en Række Breve af lignende Indholdsløshed- først den 25. Marts, da han stadig er syg, er der et Glimt af virke­ lig Meddelsomhed: »... Hvor ønskede jeg Dem ikke hos os igaar, det var min at­ tende Fødselsdag, ak, hvor gierne havde jeg ikke tilbragt denne Dag i Deres Selskab, men det skulde ikke saa være, og jeg maa finde mig deri. Jeg maa ikke være utaalmodig, siger De; det er jeg heller ikke, jeg er saa taalmodig, som det er mulig at være, at jeg engang imellem længes efter Dem, derfor er De vel ikke