SaaBySomBorger

23 skottende hen, om ingen seer mine Øyne hvile der saalænge. Seer jeg da een, som ligner Dem, banker mit Hierte ligesom før, jeg erindrer ikke, jeg nu turde frit see paa Dem.« De herefter følgende Citater stammer fra Breve fra et Land­ ophold paa Frederiksværk: »Læst, som De troer, har jeg slet ikke, men Syening og Strik­ ning h a r været vores meste Beskieftigelser, Schackspilling er ogsaa igien kommen frem. — Jeg er en meget stor Hader af Compli- menter, altsaa frabeder jeg mig for Eftertiden alle slige smukke Ting, bliv kun ikke desparat, jeg trocr, De h ar aldeles intet at frygte. De beder mig giemme Deres Breve. Vel, frygt kun ikke for det, de forlader mig ikke Dag og Nat, og desuden, da der ikke bliver af handlet noget Politisk i dem, kunde de ikke være til Nytte.......... leg længes i dette Veir ret efter min Harpe som endnu ikke er kommen, og Gud ved naar jeg nu kan faa den ud. Var De her dog kun, saa maatte Harpen gierne blive, hvor den er. Jeg tænker altid paa Dem. De narrer mig ogsaa her med, at jeg mere er i Kiøbenhavn end paa Friedericksvæ rk....« Inden det næste og sidste Brev maa der have været en Kurre paa Traaden; det tyder den nydelige og dog kejtede Slutning paa. Desuden h a r hun været med~til en Slægtnings Bryllup, hvorom Begyndelsen h an d le r: »Jeg maa først beskrive Dem denne skiønne Dag. Den hele Formiddag havde vi nok at giøre med at pynte os og Bruden, saa Faster tilsidst blev vred over, at vi ikke kunde blive færdige. Vielsen var Gudskelov meget kort. Midt som vi sad tilbords, kaldte man os ud for at see et besynderligt Optog. Nogle Bønder vare udklædte paa saa besynderlig og'naragtig en Maade, at man næppe kunde see paa dem for Latter, blandt andre een, som skulde forestille Amor, havde et skrækkeligt langt Ansigt eller en sort og hvid Maske, var meget Pukkelrygget, med et par store Vinger, og istedetfor Bue og Piil en Jern Stang i Haanden. Efter Bordet klædte vi os om for at dandse. De maa vide, vi havde et Bal som nok neppe er set Mage til. Damerne var: Bruden, F ru T., F ru M., Tine og Deres ydmyge Tienerinde. Uagtet dette varede det kun til Kl. 10, dog maa jeg tilstaae, at jeg morede mig ret got og ikke alleene jeg, men ogsaa alle de a n d re .... . . . De siger, at jeg ved min Tilgivelse dog lader, somom jeg beholder Nag tilbage; troe dog ikke det, at jeg skulde kunde be-