SaaBySomBorger

26 efter den Kundskab, han har til ham og hende, om han tror, de kan være skabte for hinanden og i Ægteskabsforbindelse gøre hinanden lykkelige.« Bispen svarer, at Jomfruen h ar »smukke Folk at slægte paa;« Faderen var Provst og Moderen af den bekendte Wormske Familie, Men da der var ti Børn, »er Jom fruens Omstændigheder ikkun maadelige eller i al Fald ikke saa fordelagtige, at en F rier just derfra kunde tage Aarsag til at bestemme sit Valg, naar han egentlig vilde se derpaa.« Hvad Gemytsbekaffenhed angaar, h a r hun de bedste dispositiones til at gøre en Mand lykkelig, som et vakkert og velopdragent Fruentimmer kan have.« Hun kender de Regler, som Æren foreskriver hendes Køn. »Hendes Hjerte er medlidende og følsomt, hendes Forstand vel dyrket, og hun er sine fattede, rigtige Grundsætninger tro, saa hun, endog over­ ladt til sig selv, næppe skal støde an imod den strængeste Dyds Fordring.« Hun h ar en tækkelig Opførsel i det udvortes, som gør hende almenyndet. Efter dette »Skilderi af en duelig Ægtemage« sammenligner Tauber grundig dette med de andre Tilbud. Uagtet »Skønhed og udvortes Smukhed« frembød sig for ham i »Guldskaale«, vil han ikke vælge sig en Kone til »Tidsfordriv og sanselig Mættelse for nogle Aar«, men tro r »at skulle sørge for Efterslægten eller det forventede Afkom«, hvorfor han ønsker en Kone »af dyrket F o r­ stand og praktisk Indsigt i Pædogogikken efter Grundsætninger og ikke blot eller Vedtægter.og Moder.« Da Værtinden nu begynder at være nærgaaende i sine F o r­ dringer m. II. t. Datteren, skriver han til Bispen om, »hvad Jfr. Begtrups Foræ ldre kan give i Udstyr, for at han derefter kan anlægge sin Plan til den nye Husholdning.« Da han ikke selv han komme til Viborg straks, skriver han atter til Rottbøll, hvis Børn Jfr. Begtrup opdrog i »alle Fruen- timmernetheder og i Fransken«, og anmoder ham 0111 at aaben- bare for Jomfruen »hans Hjertes Ønske og lade hendes Foræ ldre bifalde det, ifald Partiet staar dem an.« Han skriver: »Til Mikkelsdag maa jeg nødvendig antage Husholdning, En venlig Kone, der kan formilde den i Skolen paadragne Alvorlig­ hed, der kan ved sit indtagende Væsen og sin oplivende Omgang forjage den Mørkhed, den i Forretninger laante Surseenhed, det hos de fleste Skolelærere barske og bortkysende Væsen, at det ej