SaaBySomBorger

29 bort og lod os blive alene. Jeg spurgte hende om hendes Beslut­ ning, hvad Haab jeg kunde gøre mig. Hun svarede: »Det er ikke saa godt at afgøre.« Jeg derpaa: »Jeg forlanger aldeles ikke, at De skal sige Ja, naar De kun ikke vil sige Nej.« Hun svarede: »Jeg h ar ju st ikke Modbydelighed til Dem.« »Ja, saa er det godt, saa er vi skabte for hinanden.« Jeg tog hendes Haand, trykkede den til min Mund og lagde den bort, fortalte hende noget 0111 hendes tilkommende Lykke og lagde til: »Nu først tro r jeg, da De h a r givet mig Deres Haand og Hjerte, at det er den rette Tid at betro Dem en Hemmelighed, som maaske vil glæde Dem. Jeg har en Arv efter min Moder, over 1000 Rdl., som kan hjælpe til at grundlægge vor fælles Lykke. Dette h ar jeg ikke skriftlig villet melde i mit Brev, at det ej skulde have mindste Indflydelse i Valget til at stemme Dem lil nogen Side.« I det samme kom Bispen igen. Jeg sagde: »N 11 er alting afgjort; De glæder Dem vist over min Lykkes Tilvæxt.« Han velsignede os begge og sagde: »Nu skal De modtage min Kone, som kommer kørende,, og naar De tager hende ud af Vognen, fortælle, at Jom fru Beg- trup har givet Dem hendes Haand.« Jeg gjorde alt efter F o r­ skrift. Idet jeg førte Bispinden ud af Vognen, sagde jeg: For­ sikret om Bispindens gunstige Bifald er jeg nu saa lykkelig at have gjort en Erobring, som bliver mig dobbelt uskattelig, fordi Bispinden sæ tter saa høj en Pris paa hende, at hun nødig vilde have mistet hende.« Hun vidste næsten ikke i denne Overraskelse, hvad hun skulde svare, men sagde med sin sædvanlige Kulde, at hun ønskede, at jeg maatte blive lykkelig i mit Valg.« — Sammenligner man disse to Forlovelseshistorier. hvoraf den sidste jo er 23 Aar ældre end den første, men som begge er valgte fra Samfundslag af samme Art, saa vil man straks se, hvilken Udvikling Respekten for Personligheden h a r gennemgaaet i dette for Livet saa vigtige Forhold. Man h ar i ældre Dage ikke taget meget Hensyn til gensidig Tilbøjelighed, endsige til Kærlighed; Tauber ser paa alle mulige andre Egenskaber end netop Kærlig­ heden; og han føler sig tilfredsstillet ved hendes Erklæring: »Jeg føler ju st ingen Modbydelighed for Dem«, — saa mener han, de er skabte for hinanden. Hos Holberg finder vi ganske vist ogsaa Kærligheden frem­ stillet, men han har, skønt han var den store Psykolog, aldrig ret fundet Udtryk for Elskov. Man h ar sagt, at Grunden var, at