SaaBySomBorger

30 Holberg aldrig havde elsket. For det første ved man ikke dette med Sikkerhed, dernæst h a r Holberg jo dog skildret adskillige andre Følelser, han ikke selv h a r haft, til Mesterskab. Saa Argumentet synes mig ikke slaaende. At Holberg h ar taget Kær­ ligheden med i sine Stykker, er vel noget, han har arvet fra sine udenlandske Mønstre. Men skulde Grunden til den overfladiske og løse Behandling af Kærlighedsforholdet mon ikke kunne søges i al Fald for en Del deri, at Holberg var en saa praktisk Mand, at han kun interesserede sig for praktiske Livsforhold; og det var kun i sjældne Undtagelsestilfælde, at man virkelig giftede sig af Kærlighed i borgerlige Kredse paa den Tid. Og denne Fremgangsmaade h a r været fulgt langt op i Halvfjerdserne; man h a r kun set rent praktisk, jeg havde nær sagt rent naturhistorisk paa Forholdene. Først da de nye Ideer, der hævder den enkelte Persons Selvbestemmelsesret, kommer lier til, foregaar der denne Revolution i det borgerlige Liv. Der er en himmelvid Forskel paa Frierne Tauber og de Saint-Aubain; men der er en lige saa stor Forskel paa Jomfru Begtrup , der tager sin Rektor, fordi hun ju st ingen Modbydelighed h ar for ham, og Jom fru Buiitzen , som elsker sin Kaptajn af hele sit rene, lille Hjerte. Det er ikke alene en Karakterforskel hos de to, det er hele Samfundets Op­ fattelse af Ægteskabet, der er fuldstændig forandret. Man kan se det deraf, at begge Ægteskaber blev lykkelige, vel hvert paa sin Vis; Jom fru Begtrup blev sin Mand en tro Husholderske, Jom fru Buntzen gik op i sin Ægtefælle i den mest rørende Trofasthed og Samfølelse. Og det var ikke Hjerterne hos disse to Kvinder, der var forskelligartede; tlii de blev begge gode, kloge og kærlige Mødre for deres Børn. Rom blev ikke bygget paa een Dag, og naturligvis maatte For- lovelsesforholdene i 1797 mere ligne dem i 1774 end dem i 1904, men det store Brud er gjort i denne Tid, og her ligger Spiren til den Frigørelse paa Kærlighedsomraadet, som danner Grundlaget for den nu almindelige Opfattelse af Forholdet mellem Mand og Kvinde. * Naar saaledes et ungt P ar havde fundet eller faaet hinanden, saa blev der travlt i Brudens Hjem; thi da havde man intet Ma­ gasin du Nord, hvor man gik hen og bestilte det hele Udstyr færdigt. Man spandt, og man vævede, man syede, og man bro­ derede, og ikke en Haand var ledig. Og det var ikke Smaating,