SaaBySomBorger

37 Jeg øndsker fremdeles, at alting vel tilgaaer, Tillad mig da i Dag, at jeg mig maa infinde Til hendes velbehag og som en god Veninde, Ey tag det ilde op, 0111 det er ey saa pænt, Men af got Hiærtelag, som ey er ilde meent, Til Lykke Jom fru sød, ja, Gud giv hende Lykke, Hun er slig ære værd; thi hun er Dydens smykke Vel træ der hun nu ind, i et tredive Aar, Betenk hun dog de Ord, at Tiden hastig gaaer, Fremdeles øndsker jeg, 0111 Gud saa vil behage, At give hende en, dydprydet Ægtemage. De begge maatte da i Sand Lyksalighed Igiennem Livet gaae, til Salig enighed, Men efter dette Liv et evigt Brudekammer,

Foruden Modgangs kiv foruden sorg og Jammer Hos Jesum i hans Sahl, og den udvalgte Flok, Som der er uden Tall og nyder Ære nok. Ydmyget leveret til Velædle Jomfrue C. Holm, ombedendes, at det ikke maatte tages ilde op. Christianshavn, d. 27. Februarie 1798. Gudmand Dahl. Hyppig bragte ogsaa Brudgommen Bruden Gaver, og de kunde til Tider være meget rigelige. Ovenomtalte Lunn sendte 11 /i sin Kæreste 13 Dukater i Guld, 16A et Par Ørenringe, 25/s igen et P a r Ørenringe, et Par Braceletter og ægte Guldtresser til en Hat. Saa kom da selve Brylluppet. Det fandt kun for tarvelige Folks Vedkommende Sted i Kirken, de fleste af de bedre Klasser holdt Stuebryllupper; nogle af disse foregik i Brudens eget Hjem, men de fleste paa et offentligt Sted, mest moderne var Schrecks, Jørgensens, Kaalunds og W inthers Traktørsteder. Vielsen holdtes oftest Kl. 8 0111 Aftenen, og til denne første Dags Fest var der inviteret de paarørende, dog ikke over 50 Personer. Selve Vielsen gjordes saa kort som muligt, de Præster, der kunde besørge det hele paa et Kvarter, var de mest søgte. En Modebog foreskriver dernæst Ceremonierne saaledes: »Efter Vielsen lykønskes Brudefolkene først af Præsten og siden af alle Damerne som neje samlede, og Kavallererne, som samlede bukker paa de Sted, hvor de er. Derpaa frem træder Bedemanden og takker de nærværende for den Ære, de h ar bevist Brudefolkene, og saa