SaaBySomBorger

48 Der er Fart og Flugt i Brevet, og netop, fordi hun giver sig helt hen i sine Følelser, finder hun de fineste og uskyldigste Udtryk for sin lille, rørende Sorg, Udtryk, der gør hende til en Stilist, der vel ikke staar paa Højde med Samtidens største Brev- Skriverinde, Kamma Rahbek, men dog næsten synes i Poesi at staa over hende, maaske netop fordi Kamma skrev sine Breve med en vis, overvejet Kunst, der er denne lille, trofaste og for­ elskede Hustru ganske fremmed. Og sammenligner man nu et saadant Brev med det fra hendes Moder, vil man se Udviklingen af det personlige Forhold mellem Ægtefæller. Moderen havde altfor stor Respekt for sin Mand til, at hun nogensinde kunde have skrevet saadan, om hun end havde følt det. Hun ser op til sin Mand, som stod han paa en Piedestal langt over hende, han er hendes Herre og Overhoved; med Datteren er det noget andet, hun ser nok op til Manden, men paa en helt anden Maade, han er hendes »Fælle«, hun ejer ham ganske anderledes personligt. Lad os læse videre, og enkelte Udbrud, som den ældre Generation ligefrem vilde anset for upassende, skønt de netop, fordi de aan­ der den dybe Længsel, er noget af det reneste og skønneste, man kan tænke sig, bekræfter dette: »Naar jeg skriver til dig, lader jeg dem alle gaae i Seng og sidder saa her allene og taler med dig med den langsomme Pen, medens jeg hører vore Børn sove. Inden jeg sover, ligger jeg mig nogle Øyeblikke over i din Seng og tænker paa dig og beder Gud bevare dig og sende mig dig snart lykkelig tilbage. Det er mig saa kiert at hvile paa samme Sted, hvor du saa ofte har hvilet, hvor jeg kun seer Sporet af dit Leie, o, gode Gud, lad mig snart igien slumre ind i din Arm og ved dit Bryst.« . . . »Jeg vil ikke være modig, m in Sorg er mig kier, og jeg er lykkeligere, naar jeg græder for dig, end naar jeg er mest roelig og skal være glad for min gode Drengs Skyld*). Det skader ham ikke, at jeg sørger for hans Fader, det vil giøre, at han elsker dig høyere.« Jeg h ar anført disse Eksempler paa et smukt og godt Forhold mellem Ægtefolk, bl. a. fordi man, naar man læser Datidens Tids­ skrifter og Blade, som jo meget hyppig henfalder til Satire over huslige Forhold, let kunde blive tilbøjelig til at tro, at der slet ikke fandtes gode og lykkelige Ægteskaber, eller at disse i al Fald *) Det har Faderen sagt, at hun skal.