SaaBySomBorger

52 paa elskværdige Fruentimmeres Sindelag, bør indbyde dem til Promenaden. »Solens Straaler, skyggefulde Skove, blomsterrige Enge, konstløse Hauger bør smigre Luften med balsamiske Dun­ ster. En elastisk Luft maa fylde Lungerne, en anstændig Latter maa ryste Leveren. Men vore smukke vælge den sildige Aftenstund, den indtræ ­ dende Nat, naar Solen forlængst h a r unddraget Lys og Liv fra vor Horizont,* naar kolde Dunster og det Udyd-skjulende Mørke indsvøbe Staden, da tripper den lille Amazone frem: og med en Chapeau under Armen stryger hun rask gennem de ofte beskuede Gader, som hun da hellere skulde overlade de monotoniske Væg­ tere, husvilde Natnymfer og lang tlug tend e-------. Dog, den tidlig hærdede Heltindes Næse agter ej saadanne gennemtrængende Dunster. Hendes srnaa Fødder h ar læ rt at trave over den ujævne Stenbro, at gaa fast paa de troløse T rottoirer, at »tiaske« igennem en Dynge Sne eller en Søl og at sno sig igennem en Klynge Folk. Medens hun saaledes flakker omkring paa de haarde Stene, er hendes lille Hjerte ret fornøjet, de træ tte Fodsaaler bliver ikke følte, de ømme Ligtorne maa tie stille. Og hvormed afværger hun Aftenkulden? Med et Par Frag­ menter af en Hanerumpe, nogle Favne Baand og en Del Spindel­ væv over en mægtig Tot fremmed Haar, med Titelbladet af en Silkekaabe over Skuldrene, med tynd Silke eller Sirts og Linned paa Kroppen og et Par Bomuldsstrømper paa Benene. Med denne Maaneskinsrustning tø r hun trodse een af de største Sundheds- fjender i den hele Natur: Aftenluften med al sin grumme Kulde og al sin forgiftige Taage. Med et P ar Kopper Kaffe og The i Maven tro r hun at kunne modstaa den F rost og de Dunster, som endogsaa de stærkeste Mandfolk ikke kan taale. Og denne grumme Luft, som kan skyde i Flugten, som rammer en svag Lunge, en svedig Hals og et Par uforvarte Ben i et Øjeblik, i den væve og svæve vore spæde, pæne, zarte F ruer og Jom fruer hele Timer:« Denne Artikel maa, som saa mange andre af Todes, have ram t ømme Steder; thi Abonnentinderne bebuder ham, at de vil sige Bladet af, hvis han ikke straks holder inde med den Serie, han havde bebudet som Fortsættelse. Han bøjer sig og slut­ ter med det samme, idet han endog i Registret forandrer Titlen: »Om Fruentim res Aftenpromenade« til »Om Aftenkuldes Skade­ lighed«.