SaaBySomBorger

79

Herligheder; thi han bliver en agtet og æret Mand, og at være det regner han for det vigtigste af alt. Han vil hellere være en agtet Borger eller Bonde end en foragtet Adelsmand; og en Køb­ mand, der er af rette Slags, kan selv erhverve sit Brød uden at slide sine Sko paa Grevetrapper. Men inden de giver sig i Lag med selvstændigt Købmandsskab, maa de være i Besiddelse af tilstrækkelig opsparede Penge, nervus rerum gerendarum i Køb­ mandsskab. Men har de Heldet med sig, maa de vogte sig for utidig Ambition og Rangsyge, hvorved de l'øres til at forøde deres Formue paa Klæder, Ekvipager og Husholdning. Krigsstanden er aabenbart den, Bruun med størst Forkærlig­ hed dvæler ved. Han siger, at Sønnerne selvfølgelig, hvis de vil vælge denne Vej, maa vise Mod og Tapperhed, men hvis de tror, at det er nok, tager de fejl. Der maa Forstand og Videnskab til. Man maa kunne Tysk, Fransk, Latin, kunne regne og skrive et godt Brev og kende sin Historie ud og ind. Man maa hærde og smidiggøre sit Legeme ved Riden, Dansen og Fægten, og man bliver udsat for mange Besværligheder, enten man vælger Sø­ eller Land-etaten, f. Ex. Kulde, Frost, Nattevaagen og Livsfare. Desuden maa en Kriger »være i en tidsvarende Subordination«, thi ligesom han vil have nogen under sig at kommandere, saa- ledes vil han ogsaa altid have nogen over sig at kommanderes af. Rolig maa han ogsaa finde sig i, om en anden kommer til at springe ham forbi, han maa ikke derfor tage sin Afsked, men beflitte sig paa Koldsindighed. Man skal hellere glæde sig over den andens Lykke end misunde ham den. Alvorlig vil han ogsaa paalægge Sønnerne ikke at tale ilde om deres Foresatte; thi en Fugl under Himlen kan føre Røsten frem , og den, der har Vinger, kan forkynde det videre. De Officerer, som ikke har Anlæg for Læsning, henfalder tit til »at passere deres Tid« enten ved Kortspil, Drik eller i saa- danne Fruentimmers Selskab, der ofte spilder deres timelige og aandeiige Velfærd. Derfor skal Sønnerne vogte sig for »gement og nedrigt« Selskab, og hvis de ikke kan faa Omgang med deres Over­ ordnede, skal de dog holde sig fra deres Undermænd og i Stedet hellere læse i en god Bog. De dødes Selskab er ikke saa farligt som en Del af de levendes. Og med Kvinder er det aller farligst at have at gøre. Der gælder det gamle Ord: