SaaBySomBorger

87

Bogen i.Vinduet, men i et ubevogtet Øjeblik vifter hans Hund den ned paa Gaden med sin Hale, og han kan ikke finde den. I sit Raseri banker han Hunden; men i samme Øjeblik kommer der Bud fra hans Elskede, at hendes Fader har skaftet ham Præste­ kald. Da den unge Edvard som alle gode Mennesker er den yndige Morgenstunds Ven, brænder han af Begærlighed efter at ile til sin Pige, og endelig kommer da Støvlerne. Da han kommer til Elise, viser det sig — o Held! — at hun netop har passeret Gaden i det Øjeblik, Hunden viftede Bogen ned paa Gaden, saa at den er kommen i de rette Hænder. Nu fortæller Edvard vidt­ løftig' om sine Genvordigheder, de lo alle hjertelig af hans For­ legenhed med Støvlerne. »Den Gamle lo og, men bebrejdede ham venlig hans ubesindige Fremfusenhed, foreholdt ham, hvorledes man ikke bør lade sig nedslaa af enhver mødende Ubehagelighed, allermindst da, naar man selv paa nogen Maade har foranlediget samme, bad ham ved slige Lejligheder altid erindre sig det gamle, men ved Aars Erfaring bekræftede Ordsprog: Naar Nøden er størst, saa er Hjælpen nærmest. Saaledes henløb under lærerige og behagelige Samtaler den øvrige Del af Aftenen, og Kl. lOVs skiltes de glade fra hinanden.« Man skal lede efter naivcre Pjat, og dog er den Art Fortæl­ linger almindelige i den Tid, og ved at beundres af Samtiden karakteriserer de den. Det næste Bidrag i Nytaarsgaven er mærkeligt paa en anden Maade for Tankegangen i Tiden. Det er forfattet af ingen ringere end Otto Horrebov og bærer den forbavsende Overskrift: »Advarsel mod, at unge Piger læser i Bibelen.« Hovedargumentet imod, at de unge Piger maa komme til den farlige Bog, er, at det gamle Testamente indeholder altfor meget til »Sansernes Kildren«. For en Sikkerheds Skyld henviser Forf. selv det smukke Køn til de Steder i Bibelen, hvor han mener, at der er Fare paa Færde for deres* Uskyld, hvor Blodet kan komme til at flyde voldsommere i deres Aarer, og deres Indbildningskraft besmittes. Det er i Horrebovs Øine bedre at give Ungdommen »saadanne Bøger i Hænde, hvori Jesu Aand findes i sin Renhed.« Det var jo dog ikke altid, at Husmoderen eller Kvinderne saale’des var henviste til Ensomheden og den deraf følgende Be­ skæftigelse med sig selv, med Læsning, Digtning eller Haand- arbejde. Allerede Ilolberg har jo saavel i sine Epistler satiriseret