SaaBySomBorger

89

af Anstrængelserne. Lægerne søgte Grundene et andet Sted; de mente, at det var en Fejl i Kvindernes Konstruktion. En skønne Dag foreslog derfor en Dr. Laurent i Paris, at alle Kvinder, der vilde giftes, skulde underkastes en legemlig Undersøgelse, hvorved det konstateredes, om den unge Pige havde »den fuldkomne Skab­ ning, som til denne Naturhandlings heldige Fremgang udfordres.« Men denne Ide vakte stor Forargelse blandt Kvinderne, og Tode var straks deres galante Forsvarer, der hævdede, at Kvinden ikke maatte betragtes som Tillægsdvr; det var en navnlig for de ellers saa galante Franskmænd særdeles upassende Ide. Naar Børnene havde naaet Konfirmationsalderen, blev der atter Gilde. Vi har talt om, hvorledes baade Drenge og Piger akkommoderedes og de dermed forbundne Kvaler. Men var de saa slupne over den højtidelige Handling, bar Byens Gader hurtig Præget af dem. Den store Konfirmationssøndag i April aabnedes Kongens Have første Gang, den var altid lukket om Vinteren. Ogsaa Rundetaarn blev stærkt hjemsøgt af Konfirmanderne. De tarveligere gik i Rabes Have ved Langebro, hvor der var Kegler og Gynger; det var ikke sjældent, at Konfirmanderne lik Ærevers i Adresseavisen med skønne Ord om, hvad de kunde blive, naar de vilde slægte deres Forældre paa. Den samme Skik med Vers i Avisen fandt Sted ved Bryllupper og Forlovelser, og Aftenposten bragte under Rubrilcen »Kopulerede« Liste over Bryllupper, ja de meddelte endogsaa, naar Urtekræmmer Jacobsen paa Østergade var bleven forlovet med Jomfru Lund fra Regnegade. Ved Konfirmationen var der ogsaa store Gilder, og det gav Moralisterne nok at tænke paa. »Tilskueren« mener, at der burde skrives mange Breve om Konfirmationen, et til de naadige Frø­ kener, der kun er Børn endnu, et til de fornemme Jomfruer, hvis Længsel efter Dagen er Længsel efter Stadsen, et ttl de ringere Jomfruer og et til Ane og Kirsten, som alene gaar til Konfirma­ tion for derefter at faa fuld Pigeløn og fuld Ret til om Søndagen at løbe med en Fyr ved Siden af sig ud i Storehaven eller andre slige Steder og derefter upaaanket at befordres ud paa Fødsels­ stiftelsen. »Tilskueren« beretter nu: »Jeg var i Søndags Middag buden til een af mine Venner, hvis ældste Datter stod, og da jeg elsker dette Hus’s rene og simple eller, som man kalder det, gammel­ dags Tænkemaade, saa tog jeg med Glæde derimod fremfor et