SaaBySomBorger

90

Par andre Steder, som vilde unde mig ikke den Fornøjelse af et Venneselskab, men — den Ære at admirere deres Søn og Datter samt deres Smag i Klædedragt, Anretning o. s. v. Jeg kom Kl. 17a, men der var hverken Husfolk eller Gæster, de sidste holdt del for gement at komme før Kl. 27s, og de første slap saamænd ej ud af Kirken, før Aftensangen drev dem. Endelig kom de, den stakkels Pige var kørt til Kirken Kl. 8, havde altsaa været der i 6 Timer paa den Alder, da Naturen fordrer mange Ting i saa lang Tid, da Sjælsanstrængelsen svækker meget, især hos de vel­ opdragne paa den Dag, da Kirken er et koldt Sted. Jeg traf ingen uden en ærværdig gammel Kone, Moder lil Manden, som for­ medelst Alderdom blev af Kirke, hun levede alene ved Glæden over sine Børn og Børnebørn, hun bruger sin Tid til under an­ stændig Moro at give Børnene gyldne Lærdomme. Hun havde været voksen, da Konfirmationen blev indført,*) og vidste derfor, at Regeringens Hensigt ikke havde været at faa Børn til at plapre den elendige Forklaring udenad, ej heller at sætte dem et Stempel paa, at de nu var voksne, men at tvinge Lærerne til at lære dem inden en vis Tid den Moral, der skulde gøre dem lykkelige deres Levetid. Nu kom Familien fra Kirke. Konfirmandinden var net, men meget simpel. Fader og Moder kyssede hende, og jeg kunde læse i deres Øjne, at de velsignede hende i deres Hjerte. Hun kyssede deres Hænder med en Englerørelse og takkede dem. »Hvor­ for?« spørger een og anden 15 Aars Pige, »hun var jo simpelt klædt og havde ej en Gang Uhr paa.« Imidlertid gaar Fortællingen videre med et spaltelangt moralsk Foredrag, som Bedstemoderen holder for den unge Pige. Til Lykke for Læseren afbrydes dette ved, at de fremmede kommer. Det er en Krigsraad med 1000 Rdl. aarlig og hans Kone og Datter. Under Maaltidet gaar Konversationen, men selvfølgelig er den fremmede Familie indført, fordi man skal vise dens Fejl; ellers kunde en sand Moralist paa den Tid ikke skrive. Konen blander sig overalt i Samtalen, hver Gang Bedstemoder godt er begyndt, hun plaprer op om andre Koner, der gør Gæld uden Mandens Vidende, eller lager mod Kur af fremmede Herrer, hun bagtaler, og hun skændes med sin Datter om en Konfirmandindes Klæde­ dragt og Coiffure. Papa tier stille og æder. Efter en Time er

*) Konfirmationen indførtes 1736.