SaaBySomBorger

92

I)et eneste Hensyn, man tager, er Spillebordenes Ordning eller Spisestuens Størrelse. I saa Henseende er enhver ugift Mands­ person, der spiller alle Spil, har en skikkelig Kjole og en forsynet Tegnebog, udmærket. Her er ikke Tale om de Smørrebrøds- selskaber, der endog udarter til en Slags Finansoperationer, og hvor man for nogle Smørrebrød, lidt Kage og et Glas Vin lader sig give en Rigsort pro persona i Kortpenge (det var Skik, at man gav Kortpenge til Værten) thi jo flere man der kan tigge sammen, des bedre faar man naturligvis Lys og Ildebrand betalt. Iler er Tale om ordentlige Gæstebud. Der bryder man sig Pokker om, hvor­ ledes de indbudne passer sammen, om de er bekendte, ja ikke en Gang, om de ikke er Uvenner, man efterser kun, hvem man skyl­ der noget, og naar man saa en Gang maa have Folk til Bords, søger man at skille sig af med saa mange, man kan, paa engang, og lader dem saa se til, hvordan de enes; hvad kommer det Vært og Værtinde ved? De har ikke lovet Gæsterne andet end det Maaltid Mad, de skyldte dem, og naar de faar det gjort af, be­ kymrer de sig saare lidt om det øvrige. Fornøjelse har de lige saa lidt tiltænkt deres Gæster som sig selv, den kommer først, naar Gæsterne er borte, da glæder man sig som over et andet overstaaet Onde og er undertiden saa ærlig overfor sine nærmeste at tilstaa, at man ikke for mange Penge vilde have det om igen. Hvad bevæger da vor Middelstand dertil? »Hos vore ærlige, hus­ lige Mødre, der var deres egne Kogekoner, og der satte et af deres ypperste Fortrin i deres Kogekunst, kan man nogenlunde begribe det. Men nu om Stunder? da man med Føje finder det langt bekvemmeligere at overdrage hele Anretningen til en an­ svarlig Kok, ja, da det endogsaa har tegnet til at blive en Skik at give Gæstebud paa olfentlige Steder, nu, da det om saa mange af vore højt gæstererende Værtinder uden Tvivl med Sandhed hedder, som vor Tode siger: Kan ikke sætte en Gaas paa Spid! hvad er nu vel Grunden? En Hundrededel af os lever for sine egne Penge, de øvrige lever paa Kredit eller paa Borg eller »paa Puff«, men højt lever de alle. Efter den Pragt og Herlighed at regne, der findes paa vore Tafler og paa vore Legemer, saa er vi i den mest glimrende Velstand, men Assistenthusets trivelige Auktionskatalog viser noget ganske andet, og kunde man blade en Smule i vore Kræmmeres, vore Vinhandleres og andre vedkommen­ des Bøger, saa vilde man finde, at vi æder den ene den anden«.