545498685

le man anbringe dem, når man fik dem. Menigheden havde tænkt sig nogle høje træstabler op til 5. sals højde eller et trætåm, men det ville bygningsadmini­ strationen ikke høre tale om. Så var der ikke andet at gøre end at bygge et stentårn. Først prøvede man, om det kunne lade sig gøre at bygge et tårn i stil med kirken, men dette måtte opgives. Man tog en hurtig beslutning og henvendte sig til Arkitekt H. Wright (en bror til Missionær Wright, der var den første der tog et lægmandsarbejde op på Vesterbro) og bad ham om at udarbejde en tegning til kirketårnet og menighedslokaler, men det vigtigste var at få rejst et tårn, som man savnede mest. Man satte alle sine kræfter ind for at skaffe de fornødne penge. Gode venner af kirken blev opsøgt og præsterne for ud over landet og talte Københavns kir­ kesag, men endte altid med at fortælle om tårnets uundværlighed. Pastor Fibiger ved Maria Kirkesal gjor­ de sagen til deres. Der skulle rejses et tårn ved siden a f den fattige kirke og flot skulle det være. Mange kloge folk lyste­ de på hovedet og tænkte, nu er de blevet gale ved Gethsemane Kirke, siden at de ville bygge et tårn, når det i virkelighe­ den var en ny kirke, de havde brug for. Det nye tårn blev indviet den 25. no-

Endelig efter 7 års forløb, efter man gang på gang havde opsøgt ministeriet for at få ændret bestemmelsen om ret til at være en selvstændig kirke, uden boy­ kot og chikanerier fra alle sider, be­ gyndte det at kunne mærkes på de kir­ kelige handlinger. Nu var man kommet op på 405 barnedåb efter stavnsbånds­ løsningen i 1901. Det distrikt, som kom under Gethse- mane Kirke, var kvarteret mellem Isted- gade, Sønder Boulevard, Oehlenschlå- gersgade og Absalonsgade, et fattigkvar­ ter med meget sygdom, elendighed og sult. Kirketårnet Efter Pastor H.J. Mygind rejste i 1897, kom en ny Sognepræst ved navn Th. Ingomar Petersen, han kom fra landet og savnede et kirketårn, hvorfra der kunne ringes ud over kvarteret. Der hang en slags kirkeklokker på nogle træstammer ved siden af kirken, men de kunne ikke høres, de virkede som små klimt i forhold til Skt. Matthæus kirkens, der kunne høres langt ud over husrækkerne. Endelig i året 1900 rejstes det ejen­ dommelige landsbykirke tårn, men først efter utallige bryderier. Man havde fået samlet 1156,- kr. ind til de nye større klokker, men hvor skul­

10