545498685

Støvsugerbanden Inspiration kunne der nok være brug for i en kirke, der oplevede så store forand­ ringer som Gethsemanekirken. Det var ikke så meget de ydre forandringer, dem lærte man at leve med. Men det der især tog tid og kræfter i de senere år, var de tanker og ideer, der med mellemrum kom fra Kirkeministeriet. Først blev det i 1972 foreslået, at der skulle nedlægges præstestillinger på Vesterbro. Saneringen var på det tids­ punkt dårligt nok begyndt. Så blev der lavet statistikker, holdt møder og skre­ vet rapporter, der med tørre tal kunne bevise, at den ide var dårlig. Man gik i 1972 stadigvæk ud fra de samme tal, som kirkefondet havde brugt 80 år tidli­ gere. Tal som var urealistiske, hvis der skulle være en chance for at møde men­ nesker, når de havde behov derfor. Ar­ bejdet lykkedes i første omgang. Sin­ dene faldt til ro og saneringen tog fart. Det bevirkede, at Kirkeministeriet i 1976 nedsatte en kommission, som skulle kulegrave det kirkelige behov i København. Kommissionen fik senere kælenavnet “Støvsugerbanden”. Den barslede med sit forslag til en ny struk­ tur i juli 1979. Kort fortalt indeholdt det planer om at nedlægge eller omdanne 7 kirker i København. En a f dem var Gethsemane Kirke. Det kom som en

ster kom i tanker om, at man vist burde forbyde børnehavepersonale, at have en livsholdning og vise den, lykkedes det for børnehaven at bevare sin identitet som en kristen institution. De særlige børnehavegudstjenester var festlige, ikke mindst om julen, med krybbespil, forældre, søskende og beds­ teforældre som glade deltagere. Tradi­ tionen med at slukke præstens juletræ den 6. januar var fornøjelig, og turene på sommerlejrene i Liseleje og i Selcha- ushus gav sundhed og røde kinder. Se­ nere mødte vi børnene igen, når de kom og blev konfirmeret og senere igen viet i deres barndoms kirke. Som tidligere nævnt forblev Kristeligt Studentersettlement i sognet. Det var mindre end før, men med forskellige forstanderes flid og energi, kom det til at ligne sig selv. Der var mange gode tilbud til hele bydelen og vi benyttede os i kir­ kens sammenhæng især af socialrådgi­ veren, som i mange tilfælde kunne lette en socialbetonet sag ved at finde de rig­ tige paragraffer i sociallovgivningen. Og Settlementet benyttede os til de hel- el­ ler halvårlige gudstjenester, der ofte var spændende og fyldt med livsglæde. Samværet i krypten bagefter bød mange gange på en musikalsk underholdning, der fik hele forsamlingen til at leve med. Det var inspirerende.

25