KøbenhavnskeGader_1728-1795

100 de — hos en Konditor og en Skrædder — fyldte næsten hele Facadens Bredde med Bogstaver paa mindst X* Alens Højde, saa Folk, som ikke kendte Kobenhavn bedre, fristedes til at tro, — »at dens Indbyggere ere meget ko rtsynede« /7) De gamle Skiltes Trængsler skyldtes dog ogsaa — og ikke mindst — den Udvikling, som i Lobet af det 18. Aarhundrede banede Vej for den moderne Butik. En Mængde Næringsdrivende holdt stadig til i almindelige Stuer, Vinduerne lignede alle de andre i Huset, og kun det over Doren udhængte eller fladt anbragte, fastnaglede Skilt forraadte, hvad der indenfor var tilfals (Fig. 17). Øverst paa Trappen stod der stundom placeret en Prøve af Varerne, eller Vindueskarmene var tagne i Brug; thi paa disse saa man i mange Smaafolks Fljem kinesisk Porcelæn, Lakarbejder og Stoffer, der hjembragt af en Kinafarer udbødes til Salg,88) og selv Forretningsmænd nøjedes ofte med at udstille et og andet bag Ruderne. »Den kgl. allernaadigste privilegerede Conditor« Johan Justus Gebhardt averterede saaledes 1753, at han havde etableret sig udi Landemærket, »hvor Thedaaserne staa udi Vinduerne«;8”) thi — som et Blad 1758 skrev — »naar man ikke har en aaben Krambod, setter man sine Vare for Vinduerne til Liebhaveres Efterretning«.”") Om Natten dækkedes Flerlighederne af svære Skodder, af hvilke særlig de øverste voldte de smaa Butiksdrenge mange Kvaler, naar de i Regn og Kulde tidligt om Morgenen skulde lukke dem op.”1) Tidens Løsen var dog den aabne Bo d , Galanterikræmmerne i Begyndelsen af 1700erne havde indført fra Paris,”“) og hvorved man forstod en Butik i mere moderne Betydning, indrettet med direkte Adgang fra Gaden og kendelig udefra i Kraft af sit særlige, iøjnefaldende Udstyr. I flere Trin førte en Trappe fra Fortovet op til Doren, paa hvis Sider der i passende Højde var fastgjort firsidede Kasser med rødmalede Gittervægge og aabne foroven, saa der kunde anbringes Varer i dem, og over Ind-1 gangen bredte et Skærmt ag sig i al sin barokke Vælde. Snart