KøbenhavnskeGader_1728-1795

FEMTE KAPITEL

Færdsel og Gadeliv.

„At gaae paa Gaden fra Morgen til Aften i Kiøbenhavn og ikke høre Løyer, det skulde næsten være urim eligt.“ Aftenposten, 1775, Nr. 5.

V ED Morgengry, naar Duggen laa over Markerne og Kirke* spirene inde bag Voldenes Trækroner gyldent blinkede i det graanende Lys, skred Rækker af Vogne med Hø, Halm, Tørv og Fedevarer ad Landevejene Fod for Fod frem mod den vaagnende By. Det var de sjællandske Bønder, som agede til Torvs. Sindigt kom de krybende som Snegle, ved hver Kro, de mødte, stoppede de op »for at vrævle en halv Time bort og for at fortære for et Par Skilling«;1) nærmere inde under Byen sluttede Vogntoget tæt op foran Acciseboderne, og endnu langt ind i 19. Aarhundrede hørte denne sendrægtige Rad af Kærrer med halvsovende Kudske ind i Morgenbilledet af Vejene foran Stadens Porte.2) »Forleden saae jeg uden for Porten, hvor stille og dybsindig en Bonde kiørte med sit Læs her ind til Kiøben* havn,« fortæller en Avisskriver 1775. »Hans gamle og matte Heste lod han gaae saa langsomt, som de vilde; selv sad han, hængende med Hovedet, og gjorde Overregning paa de Penge, han ønskede at faae og deres nyttige Brug.« Næppe havde han dog i Staden sat »en Sobken for Kulden« til Livs, før alt var glemt, og naar han efter et Besøg paa »Tre Hiorter« om Afte* nen forlod Byen, var han som forvandlet. »Nu sad han rank i sin Vogn, syngende og støyende, svingende uden Ophold Pisken