KøbenhavnskeGader_1728-1795

105 over sine forhungrede Heste«, og ofrede hverken Konge eller Husbond nogen Tanke.8) Hver evige Dag saa man paa Kobenhavns Gader »nogle Hundrede Bønderfolk af begge Kiøn«,4) deres Vogne og Kær* rer fyldte op paa Torve og Gader, ved Gæstgivergaarde og Hors kræmmerboder, saa Politiet havde nok at gøre mod at hindre dem i at holde stille i Timevis midt paa Gaderne og bringe Færdselens Strøm til at standse.5) En levende Trafik pulserede gennem Stadens trange, kro* gede Stræder, Vogn paa Vogn rullede frem, Stenbroen drønede under Hjulene af de vægtige 'Bryggervogne, og Glasruderne klang i de prunkende Karosser, som buldrede frem i al deres barokke Værdighed. Deres Tal var stort alt fra tidligere Dage; thi i Frederik den Fjerdes København drog de gennem Gaderne i saa anselig en Mængde, at selv Udlændinge forbavsedes. Kareter var paa Mode, selv almindelige Borgere lod sig stateligt transportere i tunge Karosser med Billedhuggerarbejde og ind? vendig betrukne med Fløjl, Silke eller Klæde.(i) Ja, helt luefor? gyldte Kareter kunde man se, slebne Spejlglasruder glimtede i Vogndørene, og skønt sligt et Køretøj i 1750erne kostede 3—400 Rdr. eller mere, lod Folk sig ikke forskrække.7) Utrætteligt paa? talte Moralisterne den voksende Luksus og raadede Køben? havnerne til at bruge deres Ben, dels af Hensyn til Sundheden, dels for at spare og dels for — som Holberg sagde — at gøre en Ende paa »den Bulder, som Na t og Dag af idelig Kiørsel foraarsages«.8) Mod honnet Ambition og Modens Tyranni førte Pennene dog en haablds Krig; thi ligesom man ved Klæder forstod alt, hvad Moden krævede, maatte man 1762 under Begrebet Sko henregne »Heste, Vogn og Portochaiser, fordi skikkelige Folk kunne ikke mere gaae, og disse Ting ere derfor lige saa for? nødne som Skoe«, og1 1771 vidste en rejsende Russer at for? tælle om København, at ingen gik til Fods, alle kørte, saa man skulde sværge paa, at her havde Podagra taget Sæde.0) Hyrekudskene havde dog længe farlige Konkurrenter i Porte?