KøbenhavnskeGader_1728-1795

106 chaiserne, hvis Drift 1726 organiseredes med faste Holdepladser i »Kongen af Sverige« ved Set. Nikolaj, paa Vandkunsten og paa Ulfeldtsplads. I disse udskaarne, malede og forgyldte Bære? stole med Glasruder, Gardiner og Betræk af Klæde eller Silke kunde Damer og Kavallerer i al deres Pynt tørskoet og uden at faa Parykkerne i Uorden af Blæst og Regn bekvemt lade sig bringe fra Sted til Sted. De to stærke Portører, som i Bærestænger slæbte Æsken gennem Gaderne, var vante til at krydse sig frem gennem Vognenes Mængde, og 1751 fandt man det yderligere fornødent at indskærpe Hvrekudskene ikke at køre Portechaiserne for nær eller paa anden Maade genere dem. Lejen for en hel Dag, fra 8 Morgen til 9 Aften, belob sig til 4 Mark eller 1 Rdr., om man beholdt Bærestolen længere; en enkelt Time kostede 1 Mark, en Tur i den indre By 12 Skili., og 1 Mark hvis man skulde transporteres til Christianshavn, Kastellet eller Toldboden.10) Skønt dette Befordringsmiddel fandtes i Wien, London og flere andre Storstæder hele Aarhundredet ud, ja længere end* nu, gik det i 1760erne efterhaanden af Brug i København, og 1811 hævede der sig forgæves Stemmer til Fordel for Genind* forelsen af de Bærestole, hvori man sad saa bekvemt og saa billigt kunde lade sig bringe lige til sin Dør.11) I Kareternes Række tog Bøndernes Pindevogne sig ud som Spurve mellem straalende Papegøjer, og i de smalle Gader med de dybe Rendestene og farlige Afvisere forvoldte den stærke Færdsel af Hyrekudske*, Vognmands?, Møller* og Bryggervogne mangfoldige Ulykker, for hvilke Kudskene ved ilsom Flugt ofte unddrog sig Ansvaret. 1755 befaledes det derfor, at alle disse Køretøjer skulde bære et Nummer efter den Orden, hvori Ejerne fandtes indtegnede hver i sit Laug, og 1758 paalagdes det Kudskene altid at holde til hø jre. 12) »Den Skarnagerkarl, som i en af Gaderne foraarsagede saa stor Opsigt og Skade ved sin uforsvarlige Kiørsel, bliver vente? lig SpanskiFodgiænger, om han slipper dermed,« meddelte et Blad sine Læsere 1765;13) thi den rødmalede Tønde eller saa* kaldte s panske K a p p e , hvormed Mandspersoner ofte slæbte om