KøbenhavnskeGader_1728-1795

110 Plads af Fortogene, at man nodes til at troe, de ere anlagte ikke for Fodgængere, men for de omtalte Skramlerier«,20) og endnu efter Branden 1795 forundredes man »med Harme« over, at selv Østergades Trottoir »bortranes af Trappestene, kælder* luger, Lygtepæle m. m., tilskrumles af Auctionsfolk, Frugthand* lere, Amagerinder, Fiskeblødere, Hosekræmmere, og gøres far* lige ved underjordiske Vinduesgrøfter og Trapper«.'7) Særlig frit disponerede »det respective Marchandiser*Laug«s Medlemmer over Gaden. 1771 greb Politiet ind, men straks istemte de en »væmodig Klage«, og da denne var forgæves, lod de Jammeren fare og fortsatte uforsagt at bruge Fortovet, som de plejede.28) Vrede Stemmer spurgte, med hvad Ret de tillod sig »at opstable udenfor deres Stuer og Kieldere hele Bunker af SkrimmebSkrammel, hvis Grundlag gierne bestaar af nogle svære Kister, som netop lader den yderste Kant af For* touget tilovers for Passagen«.'1') Og Politiets Nederlag aaben* barer sig i hele sit Omfang, naar man i Anledning af Kronprin* sesse Maries Indtog 1790 henstillede til »Kobbersmede, Mar* chandisere, Hosekræmmere, Frugthandlere og alle andre, som tage sig den Frihed ellers paa Fortougene at have adskilligt staaende« — den Dag idetmindste at holde dem ryddelige.30) Skinsygt vaagede Borgerne over deres gamle Ret til om Sommeren at sole Sengeklæder paa Trælad foran Husene, og da Politimesteren 1769 forsøgte at værne de nye Trottoirer, rejste Københavnerne sig i retfærdig Vrede; thi man maatte vel spørge om, hvad Meningen egentlig var? Skulde de Folk, foran hvis Døre Øvrigheden havde lagt Trottoir, af den Grund uden videre berøves de lovlige Rettigheder, deres Medborgere i andre Gader ubestridt var i Besiddelse af? Og i sin Raadvild* hed maatte Politimesteren opgive at føre Striden igennem.31) Det var i det hele taget Synd at sige, at Københavnerne viste de fine, nye Trottoirer skyldig Honnør. Tømmer, Bræd* der og Murstene trykkede Stenene ud af Leje, Vinfade og Ler* potter stod i Falanks foran Kælderhalsene, og hvad værre var, Ryttere lod hensynsløst deres Heste trampe over Fortovene, og Vognmænd og Bønder splintrede Flisekanten med Vognenes