KøbenhavnskeGader_1728-1795

112

1789 klages der over, at ikke alene Brændebærere og Lasti dragere erobrede Trottoirerne, men at »saagar Slaverne vove at trille med deres Bore paa disse Gangveje«,:;4) ja, paa visse Tider var Gaderne næsten livsfarlige at befærde, særlig yderst i St. Kongensgade ved Fyraftenstid, naar Matroserne i Skarer myldrede hjemad med deres Spaaner; thi da var — paastod P. A. Heiberg — Faren uafvendelig, hvis man uforvarende drejede om et Hjørne.35) Bjælker og Stænger, som ragede ud over Dragernes Skuldre, truede med at slaa Buler i Hovedet paa fredeligt spadserende, og hvor en af Stadens »publique Po s t e r « var i Nærheden, spærs redes Passagen formelig af Kvinder i Snak eller undervejs med Vandspandene paa deres Hoved.30) Naar omboende Koner og Piger tilmed gav sig til at vadske Tøj her midt paa Gaden, blev det naturligvis rent galt, 1731 klagede en Borger over den »idelige Vadsken og Tærsken« ved Vandposten i L. Kongensgade, som fyldte hans Hus med Spektakkel og ødelagde Stenbroen, og det følgende Aar forbod en Plakat al Vadsk og Tvæt ved de offentlige Pumper.37) En Del Aar senere maatte der dog en ny Formaning til for at holde Kvindfolket i Ave.3S) »Vandsprøjterne« lurede oppe i Tagskæggene, Kælders posterne nede i Dybet, Skilte og Skrammel, Bislag og urokkes lige Sælgekoner rejste paa alle Kanter Forhindringer for Færds selen, og naar Folk — som rimeligt var — tyede ud paa Trots toirets magelige Kantstene, meldte det Spørgsmaal sig straks, naar og for hvem man burde vige til Side. Mødte fredsommes lige Folk hinanden paa Fortovets Rand, ordnede Sagen sig let, men galhovede Personer røg naturligvis sammen, saa det gav Gny, grove Ord, Skændsmaal og Haandgribeligheder hørte 1 den Grad til Dagens Orden, at Politimesteren 1793 fandt det nødvendigt at skride ind. Han foreslog derfor, at den, som havde Rendestenen paa venstre Haand, altid skulde gaa til Side for den, som kom imod ham, men den Fo r t o v s r e t , der saaledes tilfaldt den Person, der havde Rendestenen til højre for sig, gjaldt dog kun Folk i rene Klæder; thi Haarskærere i deres Pudderkjortler og Skorstensfejere i sodet Tøj skulde under en