KøbenhavnskeGader_1728-1795

114 Manien for at spadsere var ikke alene en Modesag, Maaden at promenere paa rette Maade var en Kunst.43) Fornuftige Folk saa med Bekymring Forholdenes Udvikling, især da Købens havnerinden efterhaanden fandt jBehag ogsaa i Aftenture, tik med ved Vintertide, og Lægen Tode advarede energisk mod denne Uskik; thi »hvorledes,« spurgte han 1779, »er hun udrustet paa saadan et Tog?« »Med et Par Fragmenter af en Hanerumpe, nogle Favne Baand og endeel Spindelvæv over en mægtig Totte fremmed Haar; med Titelbladet af en Silkekaabe over Skulds rene, med tynd Silke eller Sirs eller Linnen paa Kroppen, og med et Par Bomuldsstrømper paa Benene.«44) Af Gaderne udøvede Strøget især, Vimmelskaftet, Amagers torv og Østergade med Galanteris og Modebutikerne, en dras gende Magt. Festligt og broget kunde Gadebilledet være, naar Herrer og Damer i farverige Dragter, parykbærende og pudrede, med Kaarder og Solhatte, vrimlede imellem hinanden. I Hælene paa de skønne fulgte naturligvis »PetiUMaitren«, ombølget af Parfume; thi for slig en Fremtoning hørte »OrangesPomade og lugtende Vande til de uundværligste Nødvendigheder, uden hvilke hans Væsen vilde blive til intet«.45) Den alamodiske Sprade tripper med lyse Strømper sirligt hen over Stenbroen, nynnende paa en eller anden Vise; thi — som »Aftenposten« 1775 skriver — »jeg mærker, at det er nu Moden at gaae og synge paa Gaden«.46) Den pynteligt akkomos derede Paryk gælder det om at skaane, hvorfor den trehornede Hat ofte bæres under Armen i Stedet for paa Hovedet. Hele Aarhundredet igennem, fra først til sidst, kunde man daglig være Vidne til dette Syn paa Københavns Gader, og Wadskiær omtaler Spraden, »der gaar med Hatten under Arm om kolde VintersTide, ret som han svedig var og varm

af Solens Straaler blide, fordi han ey forderve vil den skiønne Front i Panden«.47)