KøbenhavnskeGader_1728-1795

8

versitetet, Bispegaarden og alt i alt omkring 1500 Bygninger.-) Væltede Mure laa i Kaos mellem hinanden, sorte Bjælker stak som forkullede Arme ud af Stendyngerne, og smaa, rødlige Luer legede her som Troldebørn om de Stumper, der endnu kunde fortæres. Saa langt Øjet rakte indenfor Voldenes grønne Krans i en Bue fra Kongens Have mod Øst langs Nørrevold og til Vester? port, var saa at sige alt raseret, kun hist og her rejste en Række skaanede Huse sig forskræmt yderst under Volden, mod Syd? ost stod Store og Lille Regnegades Bygninger — ligesom Ama? gertorvs mod Syd — i Skellet mellem de brændte og bevarede Bydele, ja gennem Snarens Kvarter havde Ilden i en bred Stribe strakt sig helt ned til Nybrogade og Kanalen. Over otte af Stadens Kvarterer steg Røgen fra Tomterne spredt som fra Tusinder af Lejrbaal. Delvis begravet under Murbrokker, Aske og Grus tegnede Gader og Stræder deres krogede Skrifttræk gennem Ruin? hobene. Fra Rundetaarn kunde man kigge lige ned i dem og følge deres Bugter, som snoede sig bort og forsvandt dybt nede i Vrimmelen af faldefærdige eller styrtede Vægge, men den Rigdom af Huse, som i Aarhundreder havde bræmmet dem, fandtes nu ikke mere. Gothikens og Renaissancens trodsige Gavle af Bindingsværk og Sten, Adelsgaarde og Fattigfolks Rønner, Boder og Stalde, havde Branden lagt øde, og med sprængte Spidsbuer løftede Kirkeruinerne sig uhyggeligt over de forstyrrede Gravsteder. — Alt dette skulde nu atter bygges op og kædes sammen med de bevarede, gamle Bydele, som i deres historiske Ejendomme? lighed malerisk lejrede sig om Set. Nikolaj og de Strøg af Staden, Flammerne ikke havde naaet. Og da Frederik den Fjerde og hans Raadgivere stod overfor denne Opgave, meldte den Tanke sig naturligvis straks: at genrejse de brændte Kvar? terer i Harmoni med de Bybygnings?Idealer, som Barokken andet Steds havde udformet med saa stor Skønhed. Regelmæs? sighed og Orden burde raade i den nye Stad, med ensartede Rækker af Huse skulde Gaderne føres igennem i lige og brede