KøbenhavnskeGader_1728-1795

124 at splitte dem ved Hjælp af »nogle velfortjente Rap«,8-) ja selv den enevældige Monarks Person var dem ikke hellig. 1786 maatte Overhofmarskallen saaledes forarget paakalde Politimesterens energiske Indskriden; thi næsten hver Gang det behagede de høje Herskaber at tage i Teatret, indfandt der sig paa Slots* pladsen »en Hoben Drenge og Lediggængere«, som ej alene med Hujen og Skrig forfulgte de kongelige Ekvipager og trængte ind mellem disse og Løberne, men tilmed opsamlede de fra Faklerne faldende Ildstykker for at bombardere Hestene dermed uden Hensyn til Majestætens Liv og Sikkerhed.83) Særlig paa Flyttedage havde Gadedrengene travlt; thi da aabenbarede deres By sig med et fra en ny, højst tiltrækkende Side. I alles Paasyn vendte Staden saa at sige sine Lommer og krængede ud i Dagens Lys alt, hvad Husene ellers gemte. For* tovene spærredes af Barrikader af opstablede Møbler, Herlig* heder, hvorom en fattig Dreng ingen Anelse havde før, stilledes nu til Skue, og Elendighedens Pulterkamre af Skrammel og Ra* gelse væltedes sammen med Pjalter og muggent Sengehalm ud over Brostenene.84) Ventende paa Skraldevognene, som var ude af Stand til i Hast at fjerne alt dette Affald, laa de tillok*- kende Dynger, fyldte med Graadyr og Væggetøj, til behagelig Disposition for Unger og Fattigfolk. Flvtteuroen var et af de mest karakteristiske Tegn paa, at København var ved at antage større Format, Folk var besat af Vandrelyst, Bladenes Spalter bugnede til Tider af Tilbud om Lejligheder, og paa mangt et Hus saa man et Lejebræt hænge ud, af og til Side om Side med den Straavisk, som efter gammel Skik tjente som Tegn paa, at en Bolig var til Leje.85) Naar Flyttedagen oprandt, var Byen som forvandlet, ja en med Forholdene ukendt Person kunde ved Synet af al denne Forvirring let komme paa den Tanke, at Staden hærgedes af Oprør eller Ild; thi »den grumme Vrimmel af Mennesker og Boeskab, Matroser, Soldater, Piger, Drenge, Fleste og Vogne«, vakte unægteligt Forestillinger af den Natur.80) »Hist staaer et Partie udenfor en Kielder, en Stue, med al sin Armatur, ligesom Fienden udenfor en Fæstning, og bier paa de