KøbenhavnskeGader_1728-1795

indenfore Beleyrede skal opfylde Capitulationen og rykke ud«. Nu drager nogle af »med deres fulde Rustning og alle Æres* Tegn, nu andre ikkun med halv Mondering og overladende den anden til Huusleyens Forsikring«. Sine Steder er Krigen i fuld Flamme, »Vært og Giester kanonere med de sværeste 18 Pun* diger af Skieldsord, som stundom endes med en Udkastelses* Forretning«, her kommer Lejerne ud »med saadannc devote og bedrøvelige Ansigter, som de vare Emigrantere«, og hist for* lader de Huset »en bon ordre«. Tobenede Lastdragere og Vogn* mænd vrimler alle Vegne, de er de eneste, som har Profit af hele denne Tummel; thi »de lade sig redelig betale for at bort* slæbe en Hoben Skrab, som ofte ey engang er saa meget af Værdi som Fragten«.87) Naar Slaget var endt og Stilhed og Mørke sænkede sig over Byen, laa Gaderne hen i et Ufore af skidne Halmdynger, »EM* flytnings*Signaler«, som kunde gore tungsindige Mennesker syge om Hjertet ved Tanken om al den Elendighed og Kval, som havde hvilet paa disse udslidte Lejer af Straa.88) I dette Syn af Hovedstaden, som den flod i Bunker af kas* seret Ragelse, var der næsten noget symbolsk. Slutningen af det 18. Aarhundrede ryddede ud i sit fædrene Bo, mangen ærværdig Tradition slængtes foragteligt bort, nye Tanker og nye Idealer bragte gamle Mure til at vakle. Byen sogte under alt dette at faa Rede paa sig selv, samtidig med at den begyndte at vokse sig større; fra Branden 1728 til Branden 1795 var Befolkningen indenfor de samme Rammer steget med over 20,000, og alene i Kraft heraf fik Færdselen et andet Tempo, Gadelivet en hasti* gere Puls.